20/04-15 10:19

To trafikulykker spærrer alle spor på AmagermotorvejenTo trafikulykker spærrer alle spor på Amagermotorvejen

Der er lange køer og trafikkaos på motorvej i Storkøbenhavn efter to trafikulykker mandag morgen.

storybild

Der er sket to trafikulykker på Amagermotorvejen i både indadgående retning mod København og i udadgående.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbæk til Ritzau mandag morgen.

Ulykkerne, som blev anmeldt henholdsvis klokken 8.47 og 9.00, skaber lange køer i begge retninger, da motorvejen er fuldstændig spærret.

- Der er fuldstændig lukket på Amagermotorvejen lige nu. Det vil vare noget tid, før vi er færdige derude, siger Peter Grønbæk.

Ifølge vagtchefen er der personer, der er kommet til skade ved ulykkerne, men han kan ikke oplyse noget om kvæstelserne. Det er også for tidligt at sige noget om, hvor mange involverede der er.

Den ene ulykke fandt sted omkring Avedøre Havnevej i Hvidovre, mens den anden skete i udadgående retning lige omkring broen til Amager.

Han kan endnu ikke sige noget nærmere om omstændighederne ved ulykkerne.

LÆS OGSÅ: Nationalpartiet: Yahya Hassan er blevet overfaldet

LÆS OGSÅ: Nu bliver det varmt: Her kan de prale med 21 grader i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress