Af Lars Dinesen - 23/09-15 17:56

13.500 flygtninge og migranter til Danmark på 17 dage13.500 flygtninge og migranter til Danmark på 17 dage

Politiet vurderer, at mindst 700 flygtninge og migranter i løbet af det seneste døgn er kommet til Danmark.

storybild

de mange flygtninge kom torsdag morgen til padborg station for at rejse mod sverige efter at myndighederene have givet fri rejse (Billede: Norde Ernst van)

Antallet af flygtninge og migranter, der kommer til Danmark, fortsætter med at stige.

I løbet af det seneste døgn er yderligere 700 personer kommet til landet, vurderer Rigspolitiet.

Det betyder, at der over de seneste 17 dage er indrejst mindst 13.500 flygtninge og migranter til Danmark.

I sin daglige opgørelse bemærker politiet, at det er et absolut minimumtal, fordi det udelukkende baserer sig på stikprøvekontrol af et begrænset antal tog, busser og biler.

LÆS OGSÅ: 3000 flygtninge er ankommet til Lesbos på få timer

LÆS OGSÅ: EU-formand: Vi skal genvinde kontrol med vores grænser

Politiet regner antallet af indrejste fra søndag 6. september, hvor et stort antal flygtninge og migranter for rullende kameraer stak af fra de danske myndigheder af frygt for, at de ville blive tvunget til at søge asyl her.

Meldingen om de 700 nytilkomne kommer få timer før et hasteindkaldt EU-topmøde i Bruxelles, hvor stats- og regeringscheferne efter planen netop skal fokusere på, hvordan de kan bremse flygtninge- og migrationsstrømmen mod Europa.

- Det vigtigste spørgsmål, vi skal stille, er, hvordan vi kan genvinde kontrollen over vores ydre grænser. Ellers giver det ingen mening at tale om en fælles europæisk flygtningepolitik, siger EU-præsident Donald Tusk.

LÆS OGSÅ: Løkke: Østlande må respektere EU's gældende regler

EU-præsidenten opfordrer til, at landene holder op med at tale om, at der kommer tusinder af flygtninge til Europa. Det rigtige tal er millioner.

- Konflikten i Mellemøsten, særligt i Syrien og Irak, vil ikke slutte inden for en overskuelig fremtid. I dag taler vi om millioner af potentielle flygtninge, som forsøger at komme til Europa. Ikke tusinder, siger han.

EU-præsidenten håber, at onsdagens topmøde vil ende med beslutninger, som på kort sigt vil dæmpe tilstrømningen af flygtninge.

LÆS OGSÅ: Kommissionen advarer EU-lande mod brud på asylregler

LÆS OGSÅ: - Jeg har fået en ny bedste ven

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress