Af Ritzau - 09/09-16 10:09

Sygdom holder S-profil væk fra eventuelt efterårsvalgSygdom holder S-profil væk fra eventuelt efterårsvalg

Det socialdemokratiske folketingsmedlem vil ikke genopstille, hvis der kommer valg i løbet af efteråret.

storybild

Den socialdemokratiske folketingspolitiker Maja Panduro har siden marts været sygemeldt på grund af stress og angst. (Billede: Scanpix/Sara Gangsted)

Mens rygterne om et snarligt folketingsvalg svirrer på Christiansborg, har folketingsmedlem for Socialdemokraterne Maja Panduro besluttet, at hun ikke vil genopstille, hvis statsministeren pludselig udskriver valg.

Folketingspolitikeren har siden marts været sygemeldt på grund af stress og angst.

- Valgrygterne tager til, og selv om det stadig virker vildt, at det skulle komme dertil, synes jeg, at rene linjer er bedst, skriver hun.

- Jeg ønsker ikke at sætte min kreds og alle de frivillige i den situation at skulle stå midt i en pludselig valgkamp uden kandidat eller med en kandidat der er ukampdygtiggjort. Derfor har jeg i dag meddelt min kreds, at jeg ikke agter at søge genvalg.

Maja Panduro er opstillet i Randers Sydkredsen. Hun har siddet i Folketinget siden 2009 og fik 8672 personlige stemmer ved folketingsvalget i sommeren 2015.

Maja Panduro var Socialdemokraternes politiske ordfører frem til folketingsvalget. Herefter overtog posten som miljøordfører.

Hvis valget ikke kommer i løbet af efteråret, er det stadig Maja Panduros håb, at hun kan vende tilbage til Christiansborg og gøre valgperioden færdig.

- Det ville for mig være en stor personlig sejr at kunne vende tilbage, skriver hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress