Af - 09/11-16 17:17; Opdateret: 09/11-16 17:44

Eksperter: Sådan vil Trump påvirke dit liv og resten af verdenEksperter: Sådan vil Trump påvirke dit liv og resten af verden

Hvordan kommer Trump til at påvirker din økonomi, klimaet, Danmarks sikkerhed og Hillary Clintonsrisioko for at ryge i fængsel? Se eksperternes vurdering her.

storybild

Én mand. Så meget indflydelse får han på dit liv og resten af verden, (Billede: scanpix)

Sådan bliver Trumps USA
Der skal bygges en mur mod Mexico, Obamacare skal rulles tilbage, og så skal der skabes en hulens masse jobs.

Om Donald Trump får gennemført alt det, han har lovet under valgkampen, er uvist, men ifølge professor Peter Kurrild-Klitgaard fra Københavns Universitet vil han som noget af det første forsøge at skabe arbejdspladser.

- Der er næsten ikke noget, der betyder mere for præsidenters popularitet, og han byggede jo sin valgkamp på et løfte om at ‘make America great again’, så det skal han levere på, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Bliver der bygget en mur mod Mexico?

- Jeg har svært ved at se, at han skulle få Mexico til at betale for en mur. Men han kan godt styrke grænsekontrollen og give flere ressourcer til politiet. Han kommer til at gøre noget, men det bliver nok mere afdæmpet, end han lagde op til.

Kommer Hillary Clinton i fængsel?

- Det tror jeg ikke. En ting er, hvad man siger om en modkandidat under valgkampen, noget andet er bagefter. Men der kan godt blive afholdt en høring om hendes sag. Og sådan en kan ende med hvad som helst.

LÆS OGSÅ: USA-forsker: Tvivlsomt om Trump kan droppe handelsaftaler


Sådan påvirker Trump din økonomi
Nogle økonomer fremmaner et billede af, at Danmark med Donald Trump i Det Hvide Hus vil miste tusindvis af arbejdspladser nærmest over night. Men det billede er for dystert, lyder vurderingen fra Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

- Vi har set et fald i aktiekurserne, renterne og dollaren, men det rettede sig hurtigt igen. På den korte bane vil den almindelige dansker ikke opleve væsentlige ændringer i deres økonomi og jobsikkerhed, siger Las Olsen.

Men hvis Trump gennemfører sine planer om at beskytte USA’s markeder med toldmure, kan det medføre lavere lønstigninger på tre-fire års sigt og afmatning og tab af velstand i hele verdensøkonomien. Omvendt vil Trumps planer om at sænke skatterne og pumpe penge ud i store, offentlige byggeprojekter i USA stimulere økonomien og skabe et kortvarigt opsving. Det kan betyde højere renter om bare et år eller to – også for de danske boligejere, siger Las Olsen og summer op:

- De kommende måneder vil danskerne forsat opleve at have flere penge mellem hænderne: Lønnen stiger mere end priserne, der skabes flere job, og renterne på boliglån er lave. Sådan vil det blive ved med at være et godt stykke tid.

LÆS OGSÅ: Ban håber på samarbejde med Trump om klima og menneskeret

Sådan påvirker Trump din sikkerhed
Danmark er blevet et mindre trygt sted, efter Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg. Sådan lyder den nøgterne, men nedslående analyse fra Mikkel Vedby Rasmussen, professor og leder af Center for Militær Studier ved Københavns Universitet.

Med Trump som øverstbefalende for det amerikanske militær har vi nemlig ikke længere sikkerhed for, at USA vil komme os til undsætning, hvis Putin skulle få ambitioner om at gå ind i Baltikum og videre ind i dansk territorium i Østersøen, siger han.

- Vi skal ikke regne med amerikansk luftstøtte, hvis russiske kampfly krænker dansk luftrum. Hvis vi skal tage Trumps udmeldinger alvorligt – og det synes jeg vi skal gøre – så ville Trump konstatere, at vi kun bruge halvdelen af det, som Nato kræver, på vores forsvar. Samtidig synes Trump, at Rusland har en legitim indflydelsessfære i Østersøen, så ud fra den betragtning ska vi ikke regne med Trumps hjælp.

Nato-landene har indgået en såkaldt musketer-ed om, at et angreb på et Nato-land af et angreb på alle, men Trump har sået kraftig tvivl om værdien af den ed, fordi en række Nato-lande – herunder Danmark – har skåret kraftigt ned på militærudgifterne i en årrække.

LÆS OGSÅ: Avisledere om Trump-sejr: Han ramte folkesjælen


Sådan påvirker Trump klimaet

Selv med klimaaftalen fra Paris er det en meget vanskelig opgave for verden at holde den globale opvarmning under de kritiske to grader. Med Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus er opgaven gået fra vanskelig til ’næsten umulig’. Sådan lyder det fra Jarl Krausing, international chef i klimatænketanken Concito.

- Det er ekstremt uheldigt, at Trump taler klimadagsordenen ned og sandsynligs ruller en del af Obamas klima- og energitiltag tilbage internt i USA. Hvis verdens største CO2-udleder ikke længere er med til at drive klimadagsordenen frem vil en masse lande gøre mindre, end de ellers ville have gjort, og så når vi ikke i mål, siger han.

Formelt og juridisk set har USA tiltrådt klimaaftalen og har bundet sig til at leve op til den de næste fire år. Men vinder Trump en anden valgperiode, vil USA kunne trække sig helt ud af klimaaftalen. Alene usikkerheden om USA’s fremtidige kurs kan ifølge Jarl Krausing - i værste fald - få andre store udledere som Kina og Indien og en række mindre lande til at være mindre ambitiøse på klimadagsordenen:

- Hvis USA træder helt ud af klimaaftalen om fire år, vil det være enormt kritisk, siger han.

LÆS OGSÅ: Mexico har ingen planer om at betale for Trumps grænsemur

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress