16/09-15 07:14

DSB hænger hjertestartere op i alle sine togDSB hænger hjertestartere op i alle sine tog

DSB vil i samarbejde med Trygfonden udstyre alle sine 520 tog med hjertestartere.

storybild

(Billede: Polfoto)

Flere af DSB's togstationer er i dag udstyret med hjertestartere, og nu er turen også kommet til togene.

Alle DSB's 520 tog skal derfor i det kommende år udstyres med hjertestartere, skriver DSB i en pressemeddelelse.

- Hvis man får et stød med en hjertestarter inden for de første fire minutter, efter at hjertestoppet er indtruffet, øger det chancen for at overleve med op til 70 procent, siger læge og forsker Carolina Malta Hansen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: DSB må køre med flygtninge - vi andre må ikke

- Derfor er det rigtig fornuftigt at have hjertestartere i alle tog, og det vil klart styrke Danmarks position som foregangsland på genoplivningsområdet.

Opsætningen af hjertestartere i togene er en del af et femårigt samarbejde med Trygfonden, og aftalen betyder også, at 750 af DSB's medarbejdere uddannes i førstehjælp og brug af hjertestarterne.

Men man behøver ikke være uddannet for at bruge en hjertestarter. Det understreger Grethe Thomas, som er projektchef i Trygfonden.

LÆS OGSÅ: Nyt skilt i DSB-tog: Her er forklaringen

- Alle kan bruge en hjertestarter, og derfor skal man aldrig være nervøs for at tage den i brug, siger hun.

- Når man tænder for hjertestarteren, så fortæller den præcis, hvad man skal gøre, og man får hjælp til genoplivningen, når man ringer 112.

I Danmark falder 3500 personer om året om med hjertestop uden for hospital, og godt 12 procent overlever. I 2001 var der kun fire procent, der overlevede.

Banegårde er et af de offentlige steder, hvor der sker flest hjertestop, og over en halv million mennesker benytter sig dagligt af DSB's stationer og tog.

LÆS OGSÅ: Danske toge får strengere regler for forsinkelser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress