26/02-16 14:39

Kvinde blev stukket i ryggen på p-plads i AalborgKvinde blev stukket i ryggen på p-plads i Aalborg

Ekskæreste er blevet fængslet i sag om farligt overfald med kniv. Han var stærkt beruset ved anholdelsen.

storybild

Politiet fortæller, at en 42-årig kvinde fredag er uden for livsfare, efter at hun torsdag eftermiddag blev stukket ned i Aalborg (arkivfoto). (Billede: Free/Colourbox)

Det var drabsforsøg, da en 42-årig kvinde torsdag eftermiddag blev overfaldet med kniv på en parkeringsplads i Rørdal i Aalborg.

Det har en dommer fredag slået fast i en kendelse, hvor kvindens tidligere kæreste er blevet varetægtsfængslet for forbrydelsen.

Den 38-årige mand nægter at have udført angrebet, oplyser anklager Anders Koukoumis til Ritzau.

Kvinden var i første omgang i livsfare. Hun blev blandt andet stukket to gange i ryggen, så lungerne klappede sammen.

Men fredag er hendes tilstand stabiliseret, har Lars Nørskov Jørgensen fra Nordjyllands Politi oplyst.

Manden var stærkt beruset, da han blev anholdt lige i nærheden af gerningsstedet, og derfor kunne efterforskerne først afhøre ham fredag morgen.

Fængslingen udløber 18. marts.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress