Af - 19/06-16 14:37; Opdateret: 19/06-16 18:43

Samuel død efter koncert på Christiania - nu advarer hans mor andre ungeSamuel død efter koncert på Christiania - nu advarer hans mor andre unge

20-årige Samuel slog hovedet, da han var til koncert med bandet NOFX i Den Grå Hal i København onsdag aften. Det kostede ham livet.

Bildstrecke im Grossformat »

En 20-årig, dansk mand har mistet livet efter et uheld til koncert på Christiania i København.

Det oplyser mandens mor på Facebook.

Ulykken skete under en koncert med punk-bandet NOFX på spillestedet Den Grå Hal, hvor 20-årige Samuel faldt og slog hovedet.

Selv om han kortvarigt besvimede, og efterfølgende har ondt og kvalme, overså han selv og alle omkring ham faresignalerne, og han gik natten til torsdag hjem og lagde sig til at sove.

Næste morgen blev han fundet død af sin mor.

Forsangeren i NOFX, 'Fat Mike', bekræfter tragedien på sin Instagram-profil. Han udtrykker sorg, og viderebringer en vigtig besked fra Samuels mor.

Beskeden fra Samuels mor lyder således:

'Hvis du er fuld, og slår hovedet, så lad være med at gå i seng uden at få det undersøgt. Lad ikke dine venner gå alene hjem efter et fald eller et slag til hovedet. Pas på dig selv og andre'.

Metroxpress er bekendt med den fulde identitet på Samuels mor, men vælger at holde hende anonym af respekt for hendes privatliv.

NOFX-koncerten i Den Grå Hal bliver af en koncertgænger beskrevet som 'levende og sjov' over for metroxpress.

Men det var også en koncert præget af vildskab og såkaldte mosh-pits, hvor folk danser brutalt ind i hinanden, fortæller han.

- Jeg var sgu også noget bekymret under koncerten for at være ærlig. Folk gav den MEGET gas oppe foran med at crowdsurfe osv., og fundamentet i den grå hal er hårde fliser, siger koncertgængeren til metroxpress.

Han ønsker at være anonym, men redaktionen kender hans fulde identitet.

- Jeg stod oppe foran og security var meget pressede. Og de så bekymrede ud. Det strålede ud af dem, siger han.

Det var netop i et mosh-pit, Samuel kom til skade med sit hoved.

Metroxpress arbejder på at få en kommentar fra koncertarrangøren, Amager Bio.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress