Af Ritzau - 09/07-16 00:01; Opdateret: 09/07-16 05:30

Uffe Elbæk vil helt af med indkomstskattenUffe Elbæk vil helt af med indkomstskatten

Alternativets politiske leder vil erstatte indkomstskatten med afgifter på råstoffer og skat på formuer.

storybild

Alternativets Uffe Elbæk vil gerne sænke skatten på arbejdsindkomst til nul. (Billede: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen)

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, lægger i lørdagens udgave af Politiken op til en grundlæggende reform af det danske skattesystem.

Uffe Elbæk vil ikke alene sænke skatten på indkomst. Han vil helt afskaffe den.

- Skatten skal ned på arbejde og gerne til nul, siger Uffe Elbæk til Politiken.

Dermed overhaler han Liberal Alliances målsætning om at sætte et loft på indkomstskatten på 40 procent inden 2025.

Ifølge Uffe Elbæk vil manøvren kræve, at man i stedet beskatter råstoffer og finansielle transaktioner.

Regnestykket går dog ikke op ifølge den borgerlige tænketank Cepos, der understreger, at den danske statskasse risikerer at løbe tør for penge.

Ikke mindst hvis Alternativet samtidig får held med at reducere den ugentlige arbejdstid til 30 timer.

- Man skal huske, at det reelt er arbejdskraften, som bærer langt den største del af skattebyrden - også de skatter, som formelt betales af erhvervslivet, siger Cepos' analysechef, Otto Brøns-Petersen.

Uffe Elbæk afviser dog, at planerne om at afskaffe skatten på indkomst er et luftkastel.

- Når jeg formulerer mig på den måde, så er det for at sætte det på spidsen. Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, siger han.

- Men jeg er overbevist om, at hvis vi både skal gøre noget ved ulighedsdagsordenen og klimadagsordenen, så bliver vi nødt til at sige ned på skatten på arbejde og op på forbrug og ressourcer.

Regeringen har til efteråret annonceret en skattereform, der skal sænke skatten for de laveste indkomster og reducere marginalskatten.

Alternativet planlægger også et skatteudspil til efteråret.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress