Af - 31/05-16 23:05

Tidligere S-politiker havde selskab i PanamaTidligere S-politiker havde selskab i Panama

Socialdemokraterne har netop lanceret en kampagne mod danskere med selskaber i skattely - men en af dets egne tidligere politkere havde skattely-selskab

storybild

(Billede: Socialdemokraterne)

Det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem i Køge og direktør i Herfølge Boldklub, Carl “Calle” Christensen, er en af 300 danskere, der står registreret i Panama-papirerne, med et selskab, der ifølge ham selv skulle bruges til at få sine værdier ud af Danmark. Et skattelyselskab han havde mens han var aktiv byrådspolitiker.

Det kan metroxpress fortælle efter at Socialdemoraterne netop har lanceret en kampagne med et billede af formand Mette Frederiksen og sloganet: “Vi skal ikke finde os i, at rigmænd gemmer deres formuer i Panama.”

Carl Christensen sad i byrådet i Køge fra 2009 til 2013, men blev ikke valgt ved sidste valg og har i år meldt sig ud af partiet. Senest blev han i 2014 omtalt i et Operation X-program om skattesnyd for milioner via skraldespandsselskaber.

I en mail skriver direktøren i CC Ejendomme, der også har været bankdirektør:

“Selskabet har aldrig været anvendt til aktivitet, men ligget klar, hvis det skulle blive aktuelt.

Selskabet var tiltænkt til en mulig udflytning fra Danmark i 2004, hvilket ikke blev aktuelt. Selv skattevæsenet har udtalt sig, at der ikke behøver at være noget odiøst i at have adgang til et selskab i Panama,” skriver Carl Christensen.

Ifølge Panama-papirerne stod han fra 2003 til 2013 som medejer i Queens & Partners Ltd., der er registreret på skattelyet De Britiske Jomfru Øer.

Og det bør undersøges mener Socialdemokraternes finansordfører og tidligere skatteminister Benny Engelbrecht.

"Skat må undersøge det konkrete forhold. Er der noget at komme efter er min principielle holdning at vedkommende skal have den straf der tilkommer - men jeg vil ikke påtage mig hverken myndighedsopgaver eller dømmende magt," siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress