Af - 02/11-16 21:39

Hver tredje hundeejer: Min hunds helbred er lige så vigtigt som mit barnsHver tredje hundeejer: Min hunds helbred er lige så vigtigt som mit barns

Ny undersøgelse viser, at hver tredje, danske hundeejer bekymrer sig lige så meget om sin hunds helbred som sit barns. "Det er der ikke noget særlig forargeligt over", siger ekspert.

Bildstrecke im Grossformat »

Hundeejere havde deres firbenede ven med i Tivoli.

De logrer med halen, kommer når du kalder og er altid frisk på at lege. Hunden er menneskets bedste ven, og nu slår en ny undersøgelse tyk streg under, hvor tæt bånd der er mellem mennesket og vores firbenede venner.

Hver tredje, danske hundeejer svarer i undersøgelsen, som Bayer Animal Health står bag, at de bekymrer sig lige så meget om deres hunds helbred som deres barns.

- Det er der ikke noget særlig forargeligt over. Det er relativt veldokumenteret, at hunde ikke bare betragtes som et nyttedyr, men mere som medlemmer af familien, siger Peter Sandøe til metroxpress, med forbehold for, at han ikke selv kender undersøgelsen.

Han er formand for Dyreetisk Råd og professor ved Københavns Universitet, hvor han forsker i dyreetik.

LÆS OGSÅ: Forsker: Din hund drømmer om dig, når den sover

- Tallene er overraskende, lyder den umiddelbare reaktion fra redaktøren på magasinet 'Vi Med Hund', Rune Fich Weischer.

Han forklarer, at danskerne for bare en generation siden ikke gik særlig meget op i hundens sundhed.

- Faktisk gik man heller ikke dengang voldsomt meget op i sin egen sundhed. I de sidste 40 år er danskerne blevet klogere på begrebet 'sundhed', og det overfører vi også direkte til vores hunde. Det er ikke længere nok at gå en tur med sin hund, den skal også aktiveres og stimuleres, hvilket i sidste ende giver en sundere og gladere hund, siger Rune Fich Weischer til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Blodig hundetræning på Amager: Muskelhunde skambider sagesløse får

Men det er ikke kun fokus på sundheden, der kan være udslagsgivende for undersøgelsens resultat. Rune Fich Weischer fortæller også, at vi i dag har bedre råd til at have hunde og være gode mod dem.

- I mange udviklingslande er hunde noget, man har til beskyttelse og skadedyrsbekæmpelse, og således ikke af lyst. De hunde har et ganske andet liv, end de fleste danske hunde har.

LÆS OGSÅ: TEST: Hvilken af disse hunde er ulovlig og skal aflives?

Faktisk har de fleste danske dyr et ganske andet liv og forhold til deres ejere end de danske hunde. Peter Sandøe forklarer, at hunden er det eneste dyr, som danskerne har så nært et forhold til.

Katten er danskerne næst mest tætte med, men det kan stadig slet ikke måle sig med forholdet til de logrende og savlende væsner:

- Hunde viser deres ejere, at de er dens eneste ene, og den sidder også og glor forelsket på dens ejer. En kat derimod lever sit eget liv. Katte er solister, opportunister, og de lever mere i periferien af folks liv, siger Peter Sandøe.

Her kan du se nogle arkivbilleder af hunde i forskellige racer og størrelser.

LÆS OGSÅ: Dyrlæger kritiserer politiets beviser mod ‘ulovlige’ hunde

LÆS OGSÅ: Pas på! Udbrud i syge hunde er over København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress