Af Bo Norström Weile - 14/06-15 13:48

Løkke vil indkalde til trepartsforhandlingerLøkke vil indkalde til trepartsforhandlinger

Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) bliver statsminister, vil han indkalde til trepartsforhandlinger efter valget.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Der indkaldes til trepartsforhandlinger mellem arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen, hvis Lars Løkke Rasmussen vælges som statsminister.

Det siger Venstres formand og statsministerkandidat i sin tale ved Folkemødet på Bornholm.

LÆS OGSÅ: LA'er i gammelt læserbrev: 'Jeg gyser ved tanken om Løkke som statsminister'

Han peger på fem punkter, der skal med ind på forhandlingsbordet: Flere skal i arbejde i stedet for at være på passiv forsørgelse. Der skal skabes mere vækst trods høje danske omkostninger. Danmark udfordres af lavtlønnede udlændinge. Flere skal have den rigtige uddannelse. Fremtidens pensioner skal sikres.

Helle Thorning-Schmidts regering (S) mislykkedes med trepartsforhandlinger, som skulle få danskerne til at arbejde 12 minutter mere om dagen eller en time ekstra om ugen. Det var kernepunktet i S-SFs valgoplæg i 2011 "Fair Forandring" for at finansiere velfærd.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Fighter-Løkke kan vende valgresultat i den sidste uge

LÆS OGSÅ: Thorning vs Løkke: 'Den bedste duel mellem de to'

Løkke regner med at kunne samle arbejdsgivere og lønmodtagere, hvis han vinder valget.

- Det kan ikke dikteres fra Christiansborg. Det er udfordringer, der skal håndteres på tværs af Danmark. I Danmark har vi en stærk tradition for, at lønmodtagere, arbejdsgivere og politikere sætter sig om det samme bord og laver trepartsaftaler om væsentlige samfundsspørgsmål, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han hæfter sig ved, at LOs formand, Harald Børsting, og FTFs formand, Bente Sorgenfrey, før valget hverken ville pege på Løkke eller Thorning som statsminister.

- De rakte hånden frem. Og i dag rækker jeg hånden frem den anden vej, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Hvis jeg bliver statsminister igen, så indkalder jeg til trepartsforhandlinger, så lønmodtagere, arbejdsgivere og politikere sammen kan finde svarene på de udfordringer, som Danmark står midt i og står overfor.

Venstre vil lave trepartsforhandlinger som aftalen om arbejdsmarkedspensioner i 1987 under Schlüters regering, siger han.

LÆS OGSÅ: Thorning fører snævert over Løkke på de sociale medier

LÆS OGSÅ: De blå giver de røde bøllebank på sociale medier

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress