Af - 01/09-16 12:52; Opdateret: 01/09-16 13:09

Formodet gerningsmand  er tidligere anklaget for voldsomt drabsforsøgFormodet gerningsmand er tidligere anklaget for voldsomt drabsforsøg

Den 25-årige formodede gerningsmand bag det blodige skyderi på Christiania har tidligere begået voldsomt drabsforsøg.

Bildstrecke im Grossformat »

Den formodede gerningsmand bag skyderiet på Christiania er en 25-årig mand, som som ikke er et ubeskrevet blad i politiets registre.

Ifølge Ritzaus oplysninger har manden med initialerne MH tidligere siddet fængslet i forbindelse med et særdeles groft angreb på Amager tilbage i 2010.

LÆS OGSÅ: Vidner hørte tre skud: - Han lå og blødte og var helt bleg i hovedet

Dengang blev en 21-årig mand overfaldet og stukket adskillige gange med en stor køkkenkniv, så han kun med nød og næppe overlevede.

Den mistænkte for skyderiet på Christiania var på det tidspunkt 19 år, men alligevel mente politiet dengang, at han var hovedpersonen i overfaldet, da han gennem længere tid havde været oppe at toppes med offeret.

LÆS OGSÅ: Flere dages uvished om hårdt såret betjent venter

Sagen var speciel, fordi det ikke kun var MH, der blev fængslet. Også hans far blev fængslet for overfaldet, og ifølge politiet deltog også MHs 16-årige lillebror.

Tv 2 erfarer, at den 25-årige er bosnier.

I nattens sag fra Christiania blev betjentene og den civile skudt, da betjentene standsede MH på en cykel på Christiania.

Her havde han ifølge politiet den funktion, at han skulle indsamle dagens omsætning fra en hashbod.

LÆS OGSÅ: Politiets chef: Skud er angreb på alle politifolk

Den 25-årige fremstilles klokken 14.00 i et grundlovsforhør, hvor han vil blive krævet varetægtsfængslet.

Da han imidlertid under anholdelsen blev ramt af skud fra PETs aktionsstyrke, vil han ikke selv være til stede i Københavns Dommervagten.

På et pressemøde torsdag ved middagstid beskrev chefpolitiinspektør Jørgen Skov fra Københavns Politi den 25-årige, som affyrede flere skud med en pistol, som en kendt kriminel. Den 25- årige færdes i miljøet omkring vagter og boder i Pusher Street.

Jørgen Skov beskrev skudepisoden på Christiania som en "ussel handling."

Der vil gå flere dage, før politiet kan fortælle nyt om den hårdt sårede politimands tilstand, sagde chefpolitiinspektør Jørgen Skov på pressemødet torsdag ved middagstid.


LÆS OGSÅ: Politiet har skudt og anholdt den mistænkte i sagen om skyderiet på Christiania

LÆS OGSÅ: Politiet efter skud på Christiania: Grænsen er overskredet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress