Af Ritzau - 28/10-16 08:42; Opdateret: 28/10-16 09:11

Mistanke i Emilie-sagen byggede på private aflytningerMistanke i Emilie-sagen byggede på private aflytninger

67-årige Finn Petersens advokat vil melde person i Korsør for opsætning af aflytningsudstyr. Mistanken var grundløs.

Bildstrecke im Grossformat »

Politiet foretog en meget omfattende ransagning forleden i Korsør i forsøget på at finde den forsvundne Emilie Meng (arkivfoto).

På en Tårnborgvej i Korsør har en borger aflyttet en naboejendom, hvis beboere derefter - og uden grund - blev mistænkt i sagen om Emilie Mengs forsvinden.

Den private aflytning vil nu blive meldt til politiet, oplyser de mistænktes advokat, Steen Djurtoft, fredag morgen.

Det drejer sig angiveligt om advokaten til 67-årige pensionist Finn Petersen, der hele fem gange har haft besøg af politiet, på trods af, at de hårdnakket har påstået, at han ikke var sigtet i sagen.

Den forklaring ændrede politiet dog i går, hvor BT var i kontakt med politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kim Kliver.

LÆS OGSÅ: Politiet har to mistænkte i i Emilie Meng-sag: Nu skal detaljerne frem

LÆS OGSÅ: 67-årige Finn har fået ransaget sit hjem 5 gange: Jeg har aldrig mødt Emilie Meng

- Sigtelsen er jo den formelle del i forbindelse med kendelsen, og derfor har han også fået en sigtelse, fortalte Kim Kliver og referede til den seneste ransagning, der efterlod Finn Petersen med et stort oprydningsarbejde.

Den storstilede undersøgelse af en ejendom i Korsør skyldtes en mistanke om, at den forsvundne Emilie Meng var berøvet friheden. Det fremgår af den kendelse, som en dommer i Næstved afsagde mandag morgen. Mistanken var rettet mod to personer.

Store dele af pressen fulgte med på sidelinjen, da ejendommen blev endevendt mandag.

Mistanken var fejlagtig, konkluderede politiet efterfølgende.

LÆS OGSÅ: Ransagninger i Emilie-sagen er slut: Her er politiets konklusion

LÆS OGSÅ: 67-årigs hus ransages lige nu på ny i Emilie-sagen: - Jeg er fuldstændigt oprørt

Det er politiets "klare opfattelse, at der ikke længere er grundlag for at opretholde mistanken mod beboerne i de ransagede huse," fastslog politiinspektør Kim Kliver.

- Vi må se, om jeg overhovedet kan komme igennem det her, for der er tusindvis af psykiske problemer i det her [...] Det er da klart, at det er en rigtig ubehagelig tid, og hele situationen gør, at jeg føler mig skidt tilpas. Mennesker, der stiger ud af bussen her, tænker jo, hvad foregår der her, for hele min gade var jo fuld af politi og kameraer, har Finn Petersen tidligere sagt til BT.

Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål i sagen.

Retten i Næstved besluttet onsdag, at pressen skal have adgang til en række oplysninger i sagen om den forsvundne teenagepige Emilie Meng.

Det betyder, at pressen nu får aktindsigt i en ransagningskendelse i sagen. Kendelsen handler om en ransagning i Korsør mandag i denne uge.

Anklagemyndigheden protesterede mod udleveringen af kendelsen, men retten mente ikke, at der var grundlag for at holde den hemmelig for offentligheden. Protesten blev derfor afvist.


Emilie Meng forsvandt 10. juli i Korsør. Hun havde været på bytur med venner i Slagelse.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress