Af - 24/05-16 19:21; Opdateret: 24/05-16 21:19

TV: Nu kan du prøve Fie Laursen druk-spilletTV: Nu kan du prøve Fie Laursen druk-spillet

Du skal ikke spille det, hvis ikke du vil ende med at blive meget, meget fuld.

OPDATERING: Denne artikel er blevet redigeret kl. 20.31. Der er blevet tilføjet baggrund om medieomtalen af Fie Laursen i de seneste dage.

OPDATERING: Denne artikel er blevet redigeret kl. 21.01. Der er blevet tilføjet et ekstra interview med 'Lokkeanden'. Det er skrevet under den originale artikel.

Det er ikke nogen hemmelighed, at bloggeren Fie Laursen forleden stillede sig frem og erkendte, at hun havde løjet om rigtig mange ting gennem tiden på sin blog.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Derfor ville hun aldrig ansætte Fie Laursen

Det var især en rejse til Canada, der fik en gang urealistisk krydderi, men en lang række andre ting har også været opdigtet, har hun fortalt.

Hele sagen har fået massiv omtale i den danske dagspresse, og Fie Laursen har sågar været i tv i prime time, hvor hun har fortalt om sine løgne og om, at hun nu gerne vil starte på en frisk - og fortælle sandheder denne gang.

Sagen har inspireret en youtuber til at lave et drukspil, der er så hardcore, at det kan få selv de mest hærdede til at bukke under.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen: Her er min største løgn

Det er brugeren Lokkeand, der har delt sit drukspil på Youtube, hvor det allerede er blevet et stort hit.

Og omdrejningspunktet i spillet er ligesom i Fie Laursens liv én ting: Penge.

- Jeg så hendes video og opdagede, at penge gik igen og igen, og så var det oplagt at bruge det som det centrale i drukspillet. siger Lokkeand, der står bag.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen: - Jeg bader i penge

Han understreger, at der er whiskey i glassene, og at spillet tog hårdt på ham.

- Det hele kom op igen efterfølgende, siger han om de mange shots, spillet krævede, at han gled ned.


OPDATERING: Lokkeands svar på kritik:

Metroxpress har forholdt 'Lokkeand' den kritik, som hans video har fået på Facebook. Han er overrasket, og siger, at han ikke vil mobbe nogen, men bare få folk til at grine.

- Det er især det ældre publikum, som beskylder mig for mobning. Hvilket det ikke er på nogen måde. Det er ikke værre end f.eks. Dybvad, når han gør grin med folk i sit satireprogram. Jeg har selv været 'offer' for hans satire, fordi jeg var med i 'Spøgelsesjægerne', og det syntes jeg kun var sjovt, lyder det fra youtuberen.

- Fie Laursen har lavet lort i den og vi andre griner - men det er på ingen måde ondt ment, det er sjov og ballade, siger han.

Han understreger, at han på intet tidspunkt tager stilling til Fie Laursen som person, men blot morer sig med at tage et shot, hver gang hun siger ordet 'penge'.

- Så kan man jo synes, det er sjovt eller dumt, men det er bestemt ikke for at såre nogen, slutter han af.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress