Af - 17/07-15 15:56

Nuttede sommerdyr som pludselig bliver din fjendeNuttede sommerdyr som pludselig bliver din fjende

Hovedsageligt opfatter vi dem som søde og nuttede dyr, der hører sommeren til. Men forskellige vind- og vejrforhold kan forvandle selv de sødeste sommerskabninger til en led plage.

Bildstrecke im Grossformat »
"Mariehønen bliver af mange betragtet som et nyttedyr, hvilket den også er. Den æder bladluslarver og bladlus, hvilket mange haveejere sikkert er rigtig glade for. Men hvis vi har lange perioder med østenvind og tørre somre, kan der være ekstremt mange mariehøns. Tidligere har man set, at der kan ligge flere metertykke lag af mariehøns i vandkanten, som vinden har ført med ud." "Når det har været en tør sommer, kan mariehønen angribe mennesker. Simpelthen i ren afmagt fordi den tørster. Og så bider den os for at finde lidt kropssaft, den kan slukke sin tørst med. Og det er meget smertefuldt og virkelig ubehageligt." Kilde: Jes Aagaard, Naturstyrelsen. "Humlebien, synes de fleste af os, er en nuttet og rolig flyver. Og den er også meget lidt aggressiv af natur, men her i løbet af sommeren vil mange af førstegenerations-arbejderne fra humlebiboene kravle ud og lægge sig til at dø på græsplænen. Og her sker det tit, at man kommer til at træde på dem, og så bliver man altså stukket. Og det gør ondt. Samme smerteniveau, som hvis man bliver stukket af en hveps. Kilde: Jes Aagaard, Naturstyrelsen "Lige heromkring i sommermånederne klækker oldenborrens larver nede i jorden, og når de kommer op, begynder de at sværme. Det kan være helt vanvittigt, fordi de har en fire- til femårig cyklus, hvor de lever i jorden, inden de pludselig kommer frem. Og hvis det for de fire-fem år siden har været et godt olden-år, hvor de lagde deres æg, kan der komme enorme mængder – flere hundrede – der klækker på én gang. Og om aftenen når de søger mod lyset, kan man opleve store brag mod ruden. Og det er ikke fordi, de er efter og bider os eller noget, men de kan med deres størrelse og antal være meget overvældende". Kilde: Jes Aagaard, Naturstyrelsen "I disse uger er der mange frøer og padder, der forlader de vandhuller, de er klækket fra som haletudser. Og de fleste synes nok, at en enkelt frø er meget sød, når den hopper hen over græsplanen, men det er nok de færreste, der kan lide tanken om eller synet af en græsplæne, der er fuldstændig levende med frøer. Det synes mange folk er stærkt ubehageligt." Kilde: Jes Aagaard, Naturstyrelsen "Flyvende sommer er et specielt fænomen med de edderkopper, der er klækket her i løbet af forsommeren fra morens æg. Det kan sagtens være mellem 300-800 edderkopper, som klækker på én gang. De spreder sig ved, at de sætter sig på et højt sted, en hegnspæl eller lygtepæl for eksempel, og så lader de sig svæve i den lette sommervind, der hiver fat i dem og den fire meter lange faldskærmstråd, de har spundet. De somre, hvor der er flyvende sommer, vi man opleve, at man får edderkopper på sig hele tiden, hvis man er ude at cykle en tur. Man siger, at det er en lykkeedderkop, men der er mange, der ikke bryder sig om det." "Men det er et ret spektakulært syn, for nogle gange kan man se, når de lander. Så ligger den her flyvetråd hen ad græsset og skinner som et diamanttæppe i den lave sol." Kilde: Jes Aagaard, Naturstyrelsen "Den enkelte vandman man møder ved havet kan være ekstrem smuk, men på dette tidspunkt af året kan vind og strøm samles, så der er så mange vandmænd, at man ikke kan komme frem for dem. Vi taler om grupper med tonsvis af vandmænd, som kan ligge så massivt, at de helt kan lukke vandfladen. Det er der nogen, som synes er meget ubehageligt og ikke har lyst til at bade i." Kilde: Jes Aagaard, Naturstyrelsen

Alle børn kender mariehønen som en sødt, lille sommerdyr, der med remsen 'Marie, Marie, Marolle - flyv op til Vorherre og bed om godt vejr' skal sørge for morgendagens sol og sommer.

LÆS OGSÅ: Slår gift-alarm: Danske pindsvin lider smertefuld død

De færreste ved dog, at den lille plettede flyver kan udvikle sig til en sand plage, som angriber og bider mennesker for at suge væske gennem vores hud.

En lang række dyr, som vi betragter som nuttede dyr i sommermånederne, kan gå hen at udvikle sig til alt andet end det, vi tror om dem. De kan blive til ubehagelige gener, som 'forpester' vores ferie.

LÆS OGSÅ: Bevis: Dyr er ikke racistiske

LÆS OGSÅ: Syv meter lang pukkelhval strandet i Vestjylland

I galleriet herover gennemgår Naturstyrelsens naturvejleder Jes Aagaard seks sommerdyr, som kan pludselig kan gå fra at være nuttede til sande pinsler.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress