Af Ritzau - 13/04-16 12:40; Opdateret: 13/04-16 13:38

To mænd anholdt for at sælge revolver til drab på tre ungeTo mænd anholdt for at sælge revolver til drab på tre unge

Politiet er kommet et skridt videre i arbejdet med at opklare drabene på tre unge mænd på Frederiksberg.

storybild

Det kan være en revolver som denne, der blev brugt, da tre mænd i november sidste år blev dræbt i en lejlighed på Frederiksberg. Politiet håber på, at vidner kan genkende våbnet (foto fra politiet) (Billede: Free/Københavns Politi)

En revolver, som blev brugt til drabene på tre mænd på Frederiksberg sidste efterår, blev videresolgt af to mænd, mener politiet, som onsdag har anholdt begge.

Revolveren var et af flere våben, som ifølge politiet blev brugt, da ukendte gerningsmænd dræbte tre unge mænd i en lejlighed 11. november,

Det lignende en likvidering, da Suhaib Jaffar, Mike Vinther og Philip Rasmussen blev skudt, mens de tilsyneladende lå og sov.

Et større hold efterforskere har lige siden forsøgt at finde gerningsmændene.

I tidligere politiaktioner har betjente ransaget adresser, som knyttes til rockergruppen Bandidos.

Desuden er en stribe unge blevet anholdt og varetægtsfængslet. I alt 17 er blevet sigtet for at have håndteret flere skydevåben straks efter drabene - muligvis fordi nogle tænkte på at ville hævne forbrydelserne.

Grundlovsforhøret med de to senest anholdte finder sted torsdag i Retten på Frederiksberg.

Ved onsdagens aktion har betjente ransaget flere steder, og ifølge ekstrabladet.dk undersøges haveforeningen Højvænget i Værløse.

Betjente er blevet set grave i jorden med spader, ligesom plæner afsøges med metaldetektorer.

Begge sigtes for besiddelse og for salg af den skarpladte revolver, men politiet ønsker ikke at frigive flere detaljer om sagen onsdag.

Ofrene havde angiveligt tilknytning til bandemiljøet.

Philip Rasmussen blev 19 år, Mike Vinther var 24 år, mens Suhaib Jaffar var 23. Sidstnævnte var idrætslærer på en privatskole.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress