Af Ritzau - 10/05-16 18:44

Politi: 21-årig forsøgte at dræbe sin 31 år ældre kærestePoliti: 21-årig forsøgte at dræbe sin 31 år ældre kæreste

En ung mand er anholdt for drabsforsøg, efter han angiveligt forsøgte at kvæle sin kæreste på parkeringsplads.

storybild

En 21-årig mand sigtes af politiet for drabsforsøg mod sin 52-årig kæreste, efter at han angiveligt overfaldt hende på en parkeringsplads. Arkivfoto. (Billede: Colourbox)

Nordsjællands Politi har tirsdag anholdt en 21-årig mand, der sigtes for drabsforsøg på sin 52-årige kæreste.

Overfaldet fandt sted på en parkeringsplads i Fredensborg sent mandag eftermiddag.

- Her kommer parret op at skændes, og det ender med, at han overfalder hende, fortæller politikommissær Henrik Gunst fra afdelingen for personfarlig kriminalitet i Nordsjællands Politi.

- Og vi mener, at han i forbindelse med overfaldet forsøger at kvæle hende, tilføjer han.

Efter overfaldet stak manden af, men tirsdag lykkedes det for politiet at finde frem til ham, og han blev anholdt på Ballerup Station.

- Det skete helt uden dramatik, siger Henrik Gunst, der forventer, at den 21-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

Den anholdte er først på aftenen tirsdag endnu ikke afhørt, så det er uvist, hvordan han stiller sig til sigtelsen for drabsforsøg.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress