Af - 15/12-15 13:26

Politi afblæser trussel mod skole i RingstedPoliti afblæser trussel mod skole i Ringsted

Der er ikke længere politi til stede ved Zealand Business College, som mandag modtog en trussel over internettet.

Bildstrecke im Grossformat »

Eleverne fra skolen i Ringsted har ikke oplevet anden panik, end den de har læst i aviserne, siger de til metroxpress.

Politiet har afblæst truslen mod Zealand Business College (ZBC), hvor de fra morgenstunden har været til stede.

Det drejer sig om ZBC's fire afdelinger i byerne Ringsted, Vordingborg, Roskilde og Næstved, selvom truslen specifikt gik på afdelingen i Ringsted.

- Der er ingen grund til at tro, at truslerne på nogen måder bliver ført ud i livet, og politiet er ikke længere til stede på skolen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Opråb fra elever på trusselsramt skole: - Her er altså ingen panik

Bent Sten Andersen, som er vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi, forklarer til metroxpress, at man tager den slags trusler alvorligt, men mener modsat skolen, at der aldrig har været tale om trussel om et skoleskyderi.

- Der er skrevet nogle ting på internettet i går, hvor han (mulig gerningsmand, red.) advarer mod, at man tager hen på skolen i Ringsted i dag. Det giver selvfølgelig anledning til, at vi holder et vågent øje, siger han.

LÆS OGSÅ: Trussel om skoleskyderi: Politi til stede ved fire danske skoler

- Det kan være drengestreger, men de oplysninger, vi har fået, gør, at vi tager det alvorligt, siger Bent Sten Andersen.

Politiet har ikke nogle konkrete navne at gå efter endnu, og der går nu en større efterforskning igang.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress