Af Ritzau - 11/05-16 05:45

Bombehunde snuser dagligt rundt på Cannes' røde løberBombehunde snuser dagligt rundt på Cannes' røde løber

Sikkerheden er skærpet under dette års filmfestival i Cannes, hvor dansker kan vinde hovedkonkurrence.

storybild

Mads Mikkelsen er med i juryen i Cannes, hvor den står på filmfestival i knap to uger. (Billede: Scanpix/Anne-christine Poujoulat)

Når den verdensberømte filmfestival i Cannes onsdag aften officielt går i gang, bliver det med et fokus på sikkerhed som aldrig før ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bombehunde og sikkerhedsvagter i massevis kommer til at gå side om side med filmstjerner og kendisser på den 60 meter lange røde løber i løbet af de 12 dage, festivalen varer.

Franskmændene er særligt opmærksomme på sikkerheden efter angrebet i Paris i november, hvor 130 mennesker mistede livet.

- Mens vi forbereder os på at åbne denne festival, må vi huske på, at vi står over for en fjende, der er fast besluttet på at slå til når som helst, sagde Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, under et besøg i Cannes mandag ifølge AFP.

Indbyggertallet i Cannes ventes at tredoble til omkring 200.000, i takt med at producere, skuespillere og branchefolk møder op for at se og sælge film, dyrke deres netværk og feste.

Hovedpræmien i Cannes er Guldpalmen, og uddelingen af den pris er interessant på flere måder set med danske øjne.

Skuespilleren Mads Mikkelsen er nemlig med i den ni mand store jury, der skal uddele prisen, og samtidig er Danmark repræsenteret i hovedkonkurrencen med filmen "The Neon Demon", der er instrueret af Nicolas Winding Refn.

Filmfestivalen i Cannes regnes for at være en af de fornemmeste filmfestivaler i verden.

I år er det filminstruktør Woody Allen, der for tredje gang skal åbne festivalen. Det sker med premieren på Allens film "Café Society", som foregår i 1930'ernes Hollywood.

Tidligere har de danske instruktører Lars von Trier og Bille August vundet Guldpalmen på filmfestivalen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress