26/02-16 15:16

Pind fastholder: Irak-dokumenter bliver ikke frigivetPind fastholder: Irak-dokumenter bliver ikke frigivet

Selv om justitsminister Søren Pind ikke vil offentliggøre Irak-dokumenter, vil han tale med kritikere.

storybild

Justitsminister Søren Pind (V) vil ikke offentliggøre ikkeklassificerede dokumenter fra den lukkede Irak-kommissionen, som Folketingets flertal kræver. (Billede: Polfoto/Philip Davali)

Justitsminister Søren Pind (V) vil ikke udlevere materiale fra Irak -kommissionen, som S-R-SF-regeringen nedsatte, og som V-regeringen lukkede med støtte fra blå blok.

Det fastslå han efter Folketingets førstebehandling af Liberal Alliances beslutningsforslag, der har flertal sammen med partierne i rød blok.

Alligevel vil Søren Pind tale med oppositionen inden andenbehandlingen af forslaget, forklarer han.

- Hvilke midler, regeringen agter at anvende i bestemte situationer, det er overladt til regeringen selv. Min konstatering er, at er Folketinget utilfreds med en minister, så kan Folketinget fyre den pågældende minister for hårfarve, sokker, hvad ved jeg, siger han.

Regeringen vil ikke offentliggøre Irak- og Afghanistankommissionens dokumenter. Det er fortroligt materiale med betydning for statens sikkerhed, rigets forsvar og hensynet til andre lande, mener Søren Pind.

Liberal Alliance fastslår i beslutningsforslaget, at man vil offentliggøre "ikkeklassificerede dokumenter" fra kommissionen. Men ifølge Søren Pind betyder det ikke, at dokumenterne skal offentliggøres.

- Vi forholder os i udgangspunktet til, at der er et parti - Liberal Alliance - som har fremlagt et forslag om at offentliggøre alle dokumenter, der ikke er klassificeret. Det er regeringen modstander af. Det er udgangspunktet, siger Søren Pind.

Søren Pind vil ikke oplyse, om han vil forhandle beslutningsforslaget med Liberal Alliance eller oppositionen.

- Al det der processnak tror jeg, at jeg vil spare jer for. I må gerne spekulere i det. Men jeg har ikke noget at sige, fastslår Søren Pind.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress