Af - 04/03-15 16:12

Efterlysning: Tog gerningsmanden en taxa efter skyderi ved synagoge?Efterlysning: Tog gerningsmanden en taxa efter skyderi ved synagoge?

Gerningsmanden bag terrorangrebet i København tog muligvis en taxa umiddelbart efter skyderiet ved synagogen i Krystalgade.

storybild

Omar Abdel Hamid El-Hussein (Billede: Polfoto)

Efterforskningen af terrorangrebet i København d. 14 og 15. februar koncentrerer sig fortsat om at kortlægge gerningsmandens færden før, under og efter angrebene ved Krudttønden og ved den jødiske synagoge i Krystalgade.

Det er fortsat uvist, hvad Omar Abdel Hamid El-Hussein foretog sig efter skyderiet i Krystalgade, hvor han skød og dræbte den 37-årige vagt Dan Uzan og sårede to betjente, men en ny efterlysning peger i retningen af, at gerningsmanden muligvis tog en taxa umiddelbart efter skyderiet fra Indre By og ud til Ydre Nørrebro.

LÆS OGSÅ: Omar hyldes som martyr af venner i Jordan

Det er taxaselskabet 4x48 TaxiNord, som i deres interne nyhedsbrev fra d. 26 februar har indrykket efterlysningen, hvor man søger efter taxachauffører, der muligvis har samlet gerningsmanden op i området omkring Nørreport, Israels Plads og Søerne.

- Københavns Politi beder om hjælp til klarlæggelse af mulig taxatur natten til søndag den 15/2 -2015 – umiddelbart efter skudepisoden i Krystalgade, står der i efterlysningen i nyhedsbrevet.

Taxaturen skulle ifølge efterlysningen være foregået i tidsrummet 00.40 – 01.50 natten til søndag, og slutdestinationen skulle være Ydre Nørrebro, evt. Mjølnerparken.

Netop Mjølnerparken og Nørrebro Station var det område, hvor politiet observerede manden igen kl. 5 søndag morgen, hvorefter det kom til skud og gerningsmanden døde. Og indtil videre har der hersket uvished om gerningsmandens færden i timerne fra skyderiet i Krystalgade og til skududvekslingen på Nørrebro kl. 5.

LÆS OGSÅ: Efter terrorangreb: Muslimer melder om hadske overgreb

Københavns Politi bekræfter overfor metroxpress, at taxa-efterlysningen kommer fra dem, men efterforskningsenheden har ikke yderligere kommentarer til baggrunden for efterlysningen.

Området omkring Krystalgade, hvor den jødiske synagoge ligger.

LÆS OGSÅ: Omstridt moské nægter at tage afstand fra terrorangreb

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress