Af - 17/06-15 16:49

Uber stadig i gråzone i Danmark: Radikale vil bane vejenUber stadig i gråzone i Danmark: Radikale vil bane vejen

Uber ansætter op mod 100 nye mand i Aarhus, selvom tjenesten tidligere er anklaget for at være ulovlig. Lovgivningen må tilpasses firmaer som Uber, mener fungerende indenrigsminister Morten Østergaard.

storybild

(Billede: Mosa'ab Elshamy)

Uber kunne onsdag formiddag meddele, at de har fået grønt lys af flagskibet i USA til at ansætte op mod 100 nye kræfter til deres danske udviklingsafdeling.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Det skal være højtuddannede softwarefolk, fortalte Lars Dyrhagen, head of public policy hos Uber, da der onsdag var pressemøde.

Men firmaet, der tilbyder kørselsordninger gennem en app, og skal være et billigt alternativ til taxaer og delebiler, har mødt modvind i Danmark.

Sidste år blev Uber meldt til politiet af Trafikstyrelsen, der mente at de overtrådte taxalovgivningen. Magnus Heunicke, Socialdemokratisk transportminister udtalte i januar til TV2, at "samkørsel er jo lovligt, og delebiler er fint, men Ubers koncept virker - i forhold til hvad jeg kender til det - som noget, der er på den anden side af, hvad vi kan tillade i Danmark".

Morten Østergaard, leder af Radikale var med til pressemødet hos Uber på valgkampens næstsidste dag. Han glæder sig over, at virksomheden har valgt at placere de mange arbejdspladser i Aarhus.

- Det vi skal være stolte over, er, at en virksomhed som kunne placere sig et hvilket som helst sted i verden, vælger at prioritere at ansætte et sted mellem 50 og 100 mand her, fordi de ikke finder kompetencerne bedre sted, siger han.

Din kollega Magnus Heunicke har udtalt, at tjenesten nok er ulovlig. Er du enig i det?
- Vi lever i et retssamfund og derfor er det op til politiet og i sidste domstolene at afgøre, hvad der er lovligt og ikke lovligt. Det jeg siger, er, at deleøkonomien er der rigtig mange danskere, der har taget til sig. Det er lidt som at være mod internettet at være mod deleøkonomien, men det betyder jo ikke, at tingene ikke skal foregå på ordentlige vilkår. Der er ingen, der går ind for sort arbejde eller pirateri.

Er det ikke en lidt hård start, vi så har givet virksomheden?
- Hvis man tænker på, hvad vi har tilpasset og ændret i vores lovgivning som følge af de muligheder, internettet har budt os over de sidste tyve år, så tror jeg, vi skal tænke, at på samme måde vil det gå med deleøkonomien. Det udfordrer også konventionerne. Det er sådan, at i et retssamfund må man overholde reglerne og så er det os politikere, der må overveje, om reglerne er gode nok.

Morten Østergaard peger på, at danskerne har taget mange lignende virksomheder til sig som f.eks. AirBnB.

- Jeg tror vi fremadrettet kommer til at ændre en masse ting for at give plads til deleøkonomien, siger han.

Uber er pt. størst i Kina, men er også at finde i USA og England. Den danske udviklingsafdeling arbejder derfor internationalt og har nu godt 22 ansatte i Aarhus og forventer at ansætte de nye kræfter løbende.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress