Af - 10/08-16 14:25

Elektronisk rave-fest på skinner buldrede i den københavnske metroElektronisk rave-fest på skinner buldrede i den københavnske metro

Det var i går muligt at danse hele vejen fra Vest-amager til Vanløse - og tilbage igen. Strøm-festivalen havde for ottende år i træk presset folk sammen i et rave-party på skinner i den københavnske metro.

Bildstrecke im Grossformat »

Hallo, har i nogle øl jeg kan købe? En pige med sort page vifter desperat med den 20'er hun har i hånden. Hun er allerede løbet tør for dåseøl, selvom metrotoget kun lige har passeret Ørestad station.

En tung luft af alkohol, sved og krydret parfume spreder sig. Ved hvert stop kigger metro-passagerer på perronerne måbende gennem glasdørene, imens det bas-pumpende metrotog passerer.

Det er tirsdag aften. Et metrotog er fyldt til bristepunktet. Ruderne dugger, og flere massevis af ivrige rave-passagerer står klemt sammen som sild i en tønde. Krops-temperaturen stiger. Der bliver banket på ruderne.

LÆS OGSÅ: Festival i Malmø skærper sikkerhed efter sexkrænkelser

Trans Metro Express, er én af Strøm-festivalens ældste traditioner. Den to timer lange underjordiske, musikalske rejse byder på baspumpende elektronisk musik på skinner - frem og tilbage i den københavnske undergrund. Og hvis man er til stille-kupéer, så skal man lede længe.

Hver gang det sveddryppende festtog stopper, vælter den klemte menneskemængde i midtergangen tilbage. Alle hujer og klapper. En gruppe drenge skråler DJ Ötzi's 'Hey baby', mens de hopper op og ned i takt til DJ'ens bas. Gulvet vibrerer under fødderne.

- Hvad er det her? Råber en ung fyr, der forundret stiger på rave-toget på Christianshavn station. Det er et sjældent syn af et festinferno, der ruller gennem hovedstadens undergrund.

- Det er fedt med sådan en pludselig, spontan fest, råber én af rave-passagerne.

Kristian Revsbech steg på det kogende metrotog på Vestamager.

- Jeg synes det er virkelig fedt. Sådan noget undergrunds-techno-rave, det er ikke noget, man normalt oplever, brøler han og knuger solidt hånden omkring den brusende dåsebajer. Hurtigt tager han en tår og hopper i takt til den pumpende bas.

LÆS OGSÅ: 4 alternative festivaler, du skal opleve

Pludselig bliver en fyr løftet op under metrotogets loft. Hans krop crowd-surfer ovenpå den svedige menneskemængde. Toget hopper og buldrer, men snart er festen forbi.

Efter et to-timers lang musikalsk rave frem og tilbage i undergrunden, stopper metrotoget igen på Vestamager. Folk myldrer ud af det iltfattige tog og tænder deres smøger.

Den sveddryppende ravefest har nået endestationen. Men med den bragende fest-stemning taget i betragtning, er Trans Metro Express helt sikkert en spontan, elektronisk tradition, der er kommet for at blive.

I år kan de elektroniske Strøm-Festival fejre 10 års jubilæum. Udover rave i metroen, byder de næste dage blandt andet på Roller Skate Disco og fest ved Superkilen på Nørrebro.



Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress