Af Lars Dinesen - 02/10-15 08:22

S: Venstres kontanthjælpsloft er en ommerS: Venstres kontanthjælpsloft er en ommer

Regeringens kontanthjælpsloft vil ikke skaffe folk arbejde, blot gøre dem fattigere, siger Socialdemokraterne.

storybild

Socialdemokraternes Leif Lahn Jensen - Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Venstre-regeringens forslag til et nyt kontanthjælpsloft vil ikke have anden effekt end at gøre arbejdsløse fattigere.

Sådan lyder det fra Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, der er lodret imod forslaget.

- Nu kender vi Venstre igen. De lavede kontanthjælpsloft i 00'erne, og det virkede ikke. Det får ikke folk i arbejde, det gør dem fattigere, siger partiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.

- I stedet for at tage ydelserne fra folk, skulle man hellere bruge kræfter på at hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet, for eksempel gennem mentor-ordninger, siger han.

LÆS OGSÅ: Råd for udsatte: Nyt kontanthjælploft kan føre til hjemløshed

Da den daværende S-R-SF-regering overtog magten i 2011, afskaffede den det eksisterende kontanthjælpsloft og stemplede det som en "fattigdomsydelse".

For to år siden lancerede Venstres formand Lars Løkke Rasmussen tanken om at genindføre kontanthjælpsloftet, dog i det som Venstre kalder en "moderne" udgave.

Det bliver så præsenteret i dag, og ifølge de endelige regeringsdokumenter, som har været forelagt Berlingske, lægger regeringen op til en model, der især får betydning for 7000 ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp.

LÆS OGSÅ: DF regner med genindførsel af 225-timers regel

De må vinke farvel til den månedlige boligstøtte og den såkaldt særlige støtte, som eksempelvis gives til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter. Uanset hvor mange børn de har.

Til gengæld piller regeringen ikke ved hverken kontanthjælpssatserne, børnepengene eller retten til at få tilskud til daginstitutioner.

Det skulle spare statskassen for 350 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: S om flere hjemløse: Kommunerne skal kaldes til orden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress