Af - 18/01-16 16:34; Opdateret: 23/01-16 16:36

Nu har du muligheden for at blive Danmarksmester i ExcelNu har du muligheden for at blive Danmarksmester i Excel

Der findes konkurrencer i næsten alle discipliner, og nu har du også muligheden for at dyste om at blive kåret til Danmarks bedste i Excel.

Er du vild med tal, kan du jonglere med formler, og er du helt tosset med regneark?

Så er det måske dig, der vinder titlen som Danmarksmester i Excel 2016. For første gang nogensinde afholder Microsoft Danmark nemlig Danmarksmesterskaberne i Excel.

Nu har man mulighed for at gå fra nørd til helt.
Det siger Anne-Marie Gjellerup, der er produktchef i Microsoft Danmark for Office 365 og tilføjer:

- Hvorfor ikke hylde de mennesker, der til dagligt bruger Excel?

Og der er flere, der gerne vil hyldes. Anne-Marie Gjellerup vil ikke ud med det præcise tilmeldingstal, men hun fortæller, at der er flere hundrede tilmeldte.

- Med den opbakning til konkurrencen kunne vi godt finde på at afholde samme konkurrence næste år, siger Anne-Marie Gjellerup.

Det er ikke kun konkurrencen, der er lidt nørdet. Finalen afvikles også på en mere teknisk måde, end de fleste nok ikke er vant til.

- Vi livestreamer fra finalen, hvor det også bliver muligt at følge med på finaledeltagernes skærme live. Publikum har altså det samme skærmbillede foran sig, som de tre finaledeltagere arbejder i, siger produktchefen.

For at komme til finalen, skal man have gennemført og bestået to runder, som blandt andet tester deltagerne i 100 meter regneark, graf-ballet og formel-brydning. Men til finalen skal man også kunne sætte sig ud over nørderiet.

- I finalen har vi en freestyle-opgave. En ting er, at du behersker at arbejde med data, men i finalen skal du også visualisere dine resultater, så vi dødelige forstår det. Det bliver op til deltagerne at tænke i kreative løsninger, siger Anne-Marie Gjellerup.

Finalen afholdes den 11. februar, men du kan allerede nu tilmelde dig til konkurrencen nu og frem til 21. januar.

Første kvalifikationsrunde afholdes 25.-27. januar, og anden kvalifikationsrunde finder sted 1.-3. februar.



LÆS OGSÅ: Danske studerende får spil med på verdens største spilmesse

LÆS OGSÅ: Microsoft præsenterer første bærbare pc og nye mobiler

LÆS OGSÅ: Skype finder årsag til nedbrud - men er stadig nede

LÆS OGSÅ: Microsoft udfordrer Apple med en række nye produkter

LÆS OGSÅ: Ekspert: Noma bliver næppe kåret til verdens bedste igen

LÆS OGSÅ: Du kender ikke Søren - men han er Danmarks største tennis-håb

LÆS OGSÅ: Kan du gætte det? Her er årets danske ord

LÆS OGSÅ: TV: Se øjeblikket - ung fyr opdager han har slået verdensrekorden

LÆS OGSÅ: Eksperimenterede med verdens stærkeste chili: Så måtte brandvæsnet rykke ud

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress