12/06-15 18:13

Russer sigtet for millionbedrageri mod dansk firmaRusser sigtet for millionbedrageri mod dansk firma

Bagmandspolitiet har anholdt en russisk mand, som er mistænkt for at have svindlet for 23 millioner.

En 30-årig russisk mand fik en for ham noget kedelig modtagelse, da han klokken 14.34 landede i Københavns Lufthavn.

Her stod politiet nemlig klar og anholdt ham, fordi man mistænker ham for at have begået bedrageri for 23 millioner kroner.

Manden er ansat i en dansk virksomhed i udlandet, og bagmandspolitiet mener, at han fra marts 2011 til marts 2014 uretmæssigt har hevet penge ud af sin arbejdsgiver.

Svindlen er angiveligt foregået ved, at han har godkendt betalinger for fiktive leverancer til firmaet. Modtageren af penge - et lokalt firma - har så delt pengene i porten med den tiltalte.

Der er i alt tale om fem tilfælde af bedrageri og et forsøg på bedrageri, som dog ikke lykkedes.

Det var under dette forsøg, at medarbejdere i den danske virksomhed fattede mistænke og kontaktede ledelsen.

Russeren skal i grundlovsforhør 09.00 ved Retten i Lyngby. Hovedforhandlingen er berammet til otte dage og begynder i august.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress