Af - 18/06-15 11:08; Opdateret: 18/06-15 15:07

Skal du trykke på Facebooks valgknap i dag?Skal du trykke på Facebooks valgknap i dag?

I dag introducerer Facebook en særlig knap, der skal vise at man stemmer. Det kan nemlig motivere andre til at deltage.

Bildstrecke im Grossformat »

Logger du ind på ‘fjæsen’ i dag, kan du ikke være et sekund i tvivl om, at der er Folketingsvalg. Det har en særlig Facebookfunktion nemlig sørget for at gøre opmærksom på.

- Alle Facebook-brugere, der har indstillet, at de bor i Danmark, på Færøerne og Grønland og er over 18 år, vil få valgknappen frem. Trykker man på knappen, vil ens venner se, at man stemmer ved Folketingsvalget, siger Facebooks nordiske policy-chef Thomas Myrup Kristensen.

Øverst i dit Facebook-feed vil du blive gjort opmærksom på, at det er valgdag. Her kan du trykke på ‘Jeg stemmer’, hvilket så aktiverer en særlig statusopdatering, så dine venner kan se, at du deltager.

- Facebooks mål med knappen er at fejre demokratiet. For valgdagen er en festlig dag, hvor vi har ret til at vælge dem, der skal styre Danmark, siger Thomas Myrup Kristensen.

Konceptet er allerede afprøvet ved valg i eksempelvis USA, Storbritannien, Sverige og Finland. Og nu er det så vores tur.

- I Danmark har vi ikke generelle problemer med valgdeltagelsen. Det er almindeligt, at vi går ned og stemmer. Men blandt unge førstegangsvælgere er der ikke samme høje valgdeltagelse. Så håbet er, at når man ser budskabet om, at ens venner har stemt i sit feed, så påvirker det en til selv at komme ned og få stemt, siger Thomas Myrup Kristensen.

- Det er en mulighed for at motivere førstegangsvælgerne til simpelthen at forlade sofaen og komme afsted for at stemme.

LÆS OGSÅ: Mand anholdt: Gik rundt med 'pistol' tæt ved Helle Thorning

LÆS OGSÅ: DR udskyder omstridt valgstedsmåling

LÆS OGSÅ: BLOG: Hysteri: OK at opfordre til ikke at stemme

LÆS OGSÅ: Rød blok er foran - men flest vil stemme på de blå

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress