26/10-15 10:02

Mette Frederiksen siger nej til minusvækst i kommunerMette Frederiksen siger nej til minusvækst i kommuner

Det bliver ikke S-stemmer, der bærer Hjorts planer om at sænke kommunernes udgifter de kommende år igennem.

storybild

Står det til Mette Frederiksen, S, skal kommunernes udgifter de kommende år igennem ikke sænkes. (Billede: Polfoto)

Hvis finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil gennemføre sine planer om at fjerne en procent af kommunernes budgetter hvert år i 2017, 2018 og 2019, så må det blive Dansk Folkeparti, der lægger stemmer til.

Det bliver i hvert fald ikke Socialdemokraterne, fastslår partiformand Mette Frederiksen nu i umisforståelige vendinger.

- De socialdemokratiske mandater bliver ikke de afgørende i jeres bestræbelser på at sænke de kommunale udgiftslofter, siger Mette Frederiksen i sin tale ved LO's kongres i Aalborg.

LÆS OGSÅ: Pind: Stor politisk vilje til at styrke politiet

- Når I vil gennemføre minusvækst for den nære velfærd, så langt øjet rækker, må I finde flertallet hos Dansk Folkeparti. Det bliver ikke med os, lyder det fra den socialdemokratiske partiformand.

Regeringens planer om at sænke de kommunale udgifter ikke bare næste år, men også i 2017, 2018 og 2019 fremgår af dens forslag til de såkaldte udgiftslofter, der skal fastsætte, hvor meget kommunerne må bruge på service.

Her foreslår regeringen at tage en procent ud til et såkaldt "omprioriteringsbidrag". Forslaget er dog ikke vedtaget endnu, og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har tidligere givet udtryk for, at lavere udgiftslofter for kommunerne ikke er hans kop te.

Alligevel har DF ikke klart afvist at stemme for finansministerens forslag.

LÆS OGSÅ: Regeringen arbejder på retfærdigt system for grundskyld

Thulesen Dahl forklarede i forbindelse med de indledende møder om finansloven, at han fortsat overvejer, om DF skal stemme for og så satse på at kunne ændre udgiftslofterne for de kommende år ved senere forhandlinger.

Men det tror Socialdemokraterne ikke på.

- Det er tydeligt for mig, at niveauet for de kommunale udgiftslofter, der er ført frem, vil betyde minusvækst i kommunerne, siger Mette Frederiksen i sin tale ved LO-kongressen.

- Det er en grundlæggende forkert retning for Danmark. Vi har råd til vores børn og bruge penge på det, der forener os.

LÆS OGSÅ: Claus Hjort vil svinge sparekniv over lediges mentorer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress