Af Ritzau - 26/05-16 14:45

Folketinget uddeler pris til ofre for el-Hussein angrebFolketinget uddeler pris til ofre for el-Hussein angreb

Søndag modtager Dan Uzans Mindefond og Finn Nørgaard Foreningen hæder fra Folketinget. De får 200.000 kroner.

storybild

Her et billede fra den dag, Finn Nørgaard blev begravet fra Grundtvigs Kirke. (Billede: Scanpix/Thomas Sjørup)

Filminstruktør Finn Nørgaard og vagt Dan Uzan blev begge dræbt, da Omar el-Hussein først angreb Krudttønden og dernæst synagogen i Krystalgade i København i februar 2015.

Nu uddeler Folketinget sin nystiftede hæderspris til Dan Uzans Mindefond og Finn Nørgaard Foreningen med 200.000 kroner til hver.

De to ofre for skudangrebet får også deres navne på hver sin mindeplade i Vandrehallen tæt på Landstingssalen.

Formålet med prisen er at ære en civil, som har udvist ekstraordinært heltemod ved med sit eget liv som indsats at forsøge at beskytte og redde andres liv.

"Som omkom under forsøget, og hvor der var tale om politiske forbrydelser, terror eller attentater rettet mod vores åbne, demokratiske samfund og frihedsrettigheder", lyder det i beskrivelsen fra Folketinget.

Prisen på de 200.000 kroner godkendes af Præsidiet på indstilling fra de efterladte.

Finn Nørgaard Foreningens formål er at støtte projekter, der fremmer medmenneskelig forståelse og dialog med henblik på at imødegå konflikter som den, der kostede filmmanden livet.

Foreningen har et særligt fokus på udsatte børn og unge og mennesker med sociale udfordringer.

Formålet med Dan Uzans Mindefond er at skabe grobund for en række aktiviteter samt støtte almennyttige formål og projekter, der reflekterer Dans værdier og Dans livsstil.

Det kunne eksempelvis være sportslige initiativer for unge og anerkendelse af frivillige, der yder en særlig indsats.

Selve overrækkelsen sker ved en reception søndag i Folketingets samtaleværelse klokken 13.00. Her taler formand Pia Kjærsgaard (DF) som den første.

Herefter bliver hæderspriserne overrakt efterfulgt af takketaler af formanden for Finn Nørgaard Foreningen, Ole Mølgaard, og Dan Uzans far, Sergeot Uzan.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress