Af - 07/05-15 14:07; Opdateret: 07/05-15 16:47

Debat: Det er indvandrerforældres skyld, når deres sønner dumperDebat: Det er indvandrerforældres skyld, når deres sønner dumper

Skylden lander hos forældrene, når indvandrerdrenge dumper folkeskolens afgangsprøve, mener sociolog og forfatter.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Olesen Peter Hove)

Der er tale som en slap holdning til det danske sprog, når forældrene til dumpende indvandrerdrenge i folkeskolen ikke sætter større fokus på, at deres børn skal lære dansk.

Det skriver sociolog og forfatter Henrik Dahl i torsdagens udgave af Berlingske.

Ifølge Berlingske mandag, klarer en tredjedel af de drenge, der har indvandrerbaggrund, ikke folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik.

I mandagens historie mente en chefanalytiker, at der var tale om et socialt problem, og ikke et indvandrerspørgsmål, når de 15-16-årige drenge dumper.

LÆS OGSÅ: TV: Er det upassende at få et godt grin over denne video?

Men der er Henrik Dahl lodret uenig i.

- Hvorfor i alverden har drenge, der er født i Danmark omkring år 2000, ikke fået at vide af deres forældre, at det er deres forbandede pligt at tale og skrive perfekt dansk? Det er jo ikke, fordi forældre i denne gruppe ligefrem er dårlige til at sætte deres vilje igennem, hvis de ellers gider, skriver debattøren i Berlingske.

Debattøren kalder det for tåbeligt, at forældrene ikke indser, at det kræver gode egenskaber indenfor det danske sprog, når man nu bor i Danmark.

- I skal sige til jeres børn: Her bor vi! Her skal I vokse op og udvikle jer til gode mennesker og gode borgere! Derfor skal I tale og skrive lige så godt dansk som alle mulige andre drenge og piger, der bliver født her til lands. I har ingen undskyldninger.

LÆS OGSÅ: Debat: Jeg var en joke, fordi jeg holdt fri et år

Henrik Dahl henviser desuden til USA, hvor den første generation af immigranter næppe nåede at beherske engelsk fuldstændigt, men det kom deres børn til - og så kunne de bygge deres liv videre på det.

Han mener ikke, at det er en undskyldning, at man ikke nødvendigvis står så højt på den sociale rangstige.

- Vi taler om folk som min mormor og morfar og forældrene til de fleste af mine skolekammerater i Skærbæk. Deres forældre havde heller ikke så mange penge. Men de havde respekt for hårdt arbejde og selvforsørgelse. Derfor insisterede de på, at deres børn skulle gøre sig umage og adlyde lærerne. Så de kunne leve under mere betryggende, materielle omstændigheder, end de selv havde gjort, skriver Henrik Dahl.

LÆS OGSÅ: Færre indvandrere får førtidspension efter reform

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress