Af - 15/07-16 09:12; Opdateret: 15/07-16 09:51

Følelsesladet Søren Pind: Islam er IKKE fjendenFølelsesladet Søren Pind: Islam er IKKE fjenden

Justitsministeren er træt af danskere, som forbinder terror med almindelige muslimer.

Bildstrecke im Grossformat »

Justitsminister Søren Pind er fredag morgen trådt i karakter på Facebook, hvor han ikke blot begræder den forfærdelige tragedie i Nice, men også danskernes reaktion på terrorangrebet.

Mange borgere har nemlig ifølge ministeren reageret på massakren ved at beskylde alle muslimer for at være terrorister, og det er en farlig vej at begive sig ud ad, formaner han.

'Vi er i krig med en dødskult. Ikke islam. Bliver det til en krig mod islam, slutter den aldrig. Der er over 1 1/2 milliard muslimer i verden. Og samtidig vil det være en krig mod hundreder af millioner af uskyldige mennesker, skriver Søren Pind i et meget følelsesladet opslag.

Justitsministeren opfordrer danskerne til at samle sig i sorgens stund i stedet for at lade hadet få overtaget.

'Lad os i stedet for at råbe i mørket og splittes, samle os i sorgen over de døde og sårede og vise vores støtte til Frankrig', skriver han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress