Af Ritzau - 18/05-16 12:21

Unge dåseskydere skabte frygt ved skole i NæstvedUnge dåseskydere skabte frygt ved skole i Næstved

Anmelder så et gevær i en bil. Det viste sig at være en softgun, men politiet rykkede talstærkt ud.

storybild

Tre unge er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at de onsdag skød til måls efter dåser nær erhvervsskole i Næstved. Arkivfoto. (Billede: Free/Colorbox.dk)

Politiet tog ingen chancer, da der onsdag indløb en anmeldelse om en bil med et gevær på bagsædet ved en erhvervsskole i Næstved.

Vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at politiet rykkede talstærkt.

- Da vi ankommer, er der nogle personer, som står og skyder til måls efter nogle tomme dåser med en softgun, fortæller Anders Mikkelsen.

En softgun ligner et rigtigt skydevåben. Men i stedet for at skyde med krudt og kugler af bly skyder en softgun med kugler af plast og ved hjælp af lufttryk.

Ifølge vagtchefen var der tale om tre unge mennesker, som alle var elever på erhvervsuddannelsescenteret EUC på Jagtvej i Næstved.

- De er blevet sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, fordi det ikke er tilladt at stå og skyde til måls på et offentligt sted. Mere har vi ikke kunnet løfte sagen til, fortæller vagtchefen.

Straffen for at overtræde ordensbekendtgørelsen er bøde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress