Af - 07/01-16 04:00; Opdateret: 07/01-16 08:45

Spædbørns bleer bliver brugt til narkoindsmugling i fængslerneSpædbørns bleer bliver brugt til narkoindsmugling i fængslerne

Narkoen har ikke svært ved at finde vej til de danske fængsler. Positive urinprøver fra de sidste otte år tyder på et vedvarende problem, som i høj grad skyldes de kriminelles opfindsomhed.

Bildstrecke im Grossformat »

Stoffer smuglet ind i en bleen på en nyfødt baby eller begravet mellem spaghettipladerne på en nybagt lasagne.

Eksemplerne lyder absurde, men stammer fra danske fængsler og vidner om, hvor opfindsomme de kriminelle er i forsøget på at skaffe stoffer ind bag murene.

- Klienternes opfindsomhed er stor i forhold til at sikre, at der kommer ting ind, og når de for eksempel finder et sted i institutionen til at placere ting, som vi efterfølgende finder, må de være kreative og finde et nyt, siger chef for Koncern Sikkerhed i Kriminalforsorgen, Lars Rau Brysting.

LÆS OGSÅ: Over 21 års fængsel for smugleri af narko til Norge

LÆS OGSÅ: TV: Narkosalget blomstrer på Facebook

Justitsminister, Søren Pind (V), erklærede i september krig mod narkoen i de danske fængsler og sagde samtidig, at han ville kigge på en løsning med en mere hårdhændet stil over for de indsatte. Noget formand i Fængselsforbundet, Kim Østerbye, til dels er positiv stemt overfor:

- Det bedste og dér hvor vi finder mest, er under de store razziaer, hvor vi 40 mand med hunde vælter hele fængslet. Problemet er, at det er omkostningstungt. Hvis ministeren vil have det, må han betale for det, for i mine øjne gør vi det slet ikke nok, siger Kim Østerbye, som mener, at én razzia om måneden i de store fængsler ville hjælpe gevaldigt. I 2015 foretog man i alt en håndfuld razziaer fordelt på 15 fængsler og 38 arresthuse.

Tal fra Kriminalforsorgen viser, at fængslernes narkoproblemer er vedvarende. Hvert år bliver der foretaget flere end 35.000 urinprøver på fanger i de danske fængsler og arresthuse, og antallet af positive prøver er stort set ikke er faldet de seneste otte år.

LÆS OGSÅ: Diskoteksejer får ti års fængsel i stor narkosag

Måden de mange urinprøver bliver taget på, får nu kritik fra Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye:

- Udover ved begrundet mistanke foregår de mange tusind årlige urinprøver jo efter et eller andet fuldstændig tilfældigt lotterispil. Kravene foreskriver nemlig, at vi hver dag skal foretage urinprøver på mindst to procent af fangerne, og det er helt absurd, når mange af dem aldrig har haft problemer med stoffer, siger han og fortsætter:

- Det er enormt ressourcetungt, og i stedet burde vi fokusere vores indsats på dem, vi ved bruger stoffer, eller på dem, der er på udgang eller får besøg. Det her må kunne gøres mere smart, lyder kritikken fra Fængselsforbundet.

Den nuværende flerårsaftale for Kriminalforsorgen udløber i år, og inden en ny aftale skal forhandles på plads, er venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, lydhør over for kritikken:

- Jeg lytter meget gerne til det, der bliver sagt, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at det også er en af de ting, vi kommer til at kigge på i forbindelse med aftalen, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress