Af - 24/02-16 12:09; Opdateret: 24/02-16 12:21

Mænd bliver også gramset på - derfor reagerer de ikke som pigerMænd bliver også gramset på - derfor reagerer de ikke som piger

Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder opfatter fremmede hænder befamle kroppen i nattelivet.

Metroxpress har været en tur i nattelivet, for at tale med de unge om grænseoverskridende adfærd. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Et klap i måsen, en hånd i skridtet eller befamling på brysterne er tilsyneladende helt normalt, når man boltrer sig i det danske natteliv. Det viser en undersøgelse, YouGov har foretaget for metroxpress.

Her svarer 70 procent af unge kvinder og 30 procent af unge mænd, at de mod deres vilje er blevet raget på, når de går i byen.

Gramseriet går begge veje, men kvinderne og mændene oplever gramseriet forskelligt. Mens 86 procent af de piger, der har oplevet at blive taget på, har oplevet det som ubehageligt, gælder det kun 36 procent af mændene.

LÆS OGSÅ: Danske piger kalder mig bøsse, hvis jeg afviser dem

Det kommer ikke bag på kønsforsker Kenneth Reinicke, lektor og Ph.D. på Roskilde Universitet.

- Der er grund til at tro, at flere mænd end kvinder tænker: "hey, hun synes jeg er lækker", hvorimod flere kvinder end mænd nok synes det er direkte ubehageligt, siger han.

Herudover kan kvinderne lettere føle sig truet i situationen, og det er også en af årsagerne til den forskellige opfattelse, mener kønsforskeren.

- Mænd frygter ikke overgreb på samme måde, som kvinder. Mænd er uden lige er fysisk stærkere end kvinder, så derfor føler de sig ikke bange i situationerne, hvor de bliver taget på.

Men det kan også have noget at gøre med den forskellige måde mænd og kvinder tager på hinanden på.

- Mænds seksuelle befamlinger er med stor sikkerhed mere kontante, grovere og hårdere. Mange unge mænd bliver opdraget til, at man ikke skal tage et nej for et nej, men bare klø på, forklarer Kenneth Reinicke.


LÆS OGSÅ: Syv ud af ti unge kvinder er blevet gramset på mod deres vilje

LÆS OGSÅ: Opråb fra Camilla: Problemet i byen er ikke asylansøgerne - det er ALLE drenge

LÆS OGSÅ: Gunne og Blæs fra Sommer i Sunny Beach taler ud om 'luder'-klip

LÆS OGSÅ: Bo: - Jeg er blevet taget på af piger flere gange, end jeg har taget på piger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress