Af - 07/03-16 09:18; Opdateret: 07/03-16 11:42

Jesper revser sine med-mænd: - Du er medskyldig, hvis du ikke siger fraJesper revser sine med-mænd: - Du er medskyldig, hvis du ikke siger fra

Det er et stort problem, når omverdenen ikke siger fra over for folks grænseoverskridende opførsel i nattelivet, mener koncertarrangør.

Bildstrecke im Grossformat »

Metroxpress har de seneste uger beskrevet, hvordan manges grænser hver weekend bliver overtrådt af den danske "gå i byen-kultur".

Det er nemlig ganske normalt at blive klappet i røven eller taget på brysterne, når man som ung går i byen. Men det skal flere sige fra overfor. Det mener 41-årige Jesper Krüger, der ikke synes det er ok, at folk bare kigger på, mens kvinder bliver befamlet i nattelivet.

- Jeg synes, det er et kæmpe problem, at vi behandler hinanden sådan. Og når man ikke siger fra, når man ser venner eller fremmede gå over stregen, er man på en måde selv medskyldig, siger Jesper Krüger, der kommer meget i de festlige miljøer som koncertarrangør.

Han tror, at der er mange, som ikke er bevidste om, at det overtræder andre menneskers grænser, men synes, vi burde vågne op.

- Når du ser noget, der ikke er ok, så skal du gribe ind. Mange er sikkert bange for at tabe ansigt, men kom ind i kampen.

Jesper Krüger har selv flere gange blandet sig, når han ser uretfærdigheder, og tror kun problemet kan stoppes, hvis flere griber ind.

- Mentaliteten omkring "at det er ok", bliver jo kun mere udbredt, hvis folk lader stå til eller direkte griner af det, og dermed opfordrer indirekte til mere. Men hvis hele diskoteket eller baren siger fra, vil det jo stoppe, lyder det fra koncertarrangøren.

LÆS OGSÅ: 20-årige Camilla: Så grænseoverskridende er fyre i byen

Holdningen bakkes op af psykolog Torben Bechmann Jensen, Institut for Psykologi Københavns Universitet. Han råder også til at tale om det efter byturen, hvis man kender vedkommende, der forgriber sig. For det er ikke alle, som føler, de er i stand til at bryde ind midt i diskolysets skær.

- Hvis du har mod på det, så grib ind i situationen. Men det er ikke alle, der føler sig rustet til det. Det er også en god idé at tale om det i vennekredsen, så alle ved at den opførsel ikke accepteres.

LÆS OGSÅ: Opråb fra Camilla: Problemet i byen er ikke asylansøgerne - det er ALLE drenge

LÆS OGSÅ: TV: Hvad betyder det, når man takker ja til en drink i byen?

LÆS OGSÅ: Bo: - Jeg er blevet taget på af piger flere gange, end jeg har taget på piger

LÆS OGSÅ: Mænd bliver også gramset på - derfor reagerer de ikke som piger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress