Af - 16/11-16 17:04; Opdateret: 16/11-16 17:14

Politiet anholder 48-årig for knivdrab på ældre mand i SvendborgPolitiet anholder 48-årig for knivdrab på ældre mand i Svendborg

Fyns Politi har foretaget anholdelse af en 48-årig mand og sigtet ham for drab på en 74-årig mand i Svendborg.

storybild

Modelfoto. (Billede: Scanpix/Borisenko Sergey)

Fyns Politi har foretaget anholdelse af en 48-årig mand og sigtet ham for drab på en 74-årig mand i Svendborg, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelsen blev foretaget her til eftermiddag i området omkring Svendborg Sygehus.

Der er ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen for nuværende, lyder det i den kortfattede pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Ældre mand stukket ihjel nær togstation

Overfaldet fandt sted omkring klokken 13.45 på Klosterplads nær Svendborg Banegård. Kort tid efter blev offeret erklæret død af en ambulancelæge, oplyser Fyns Politi.

Efter drabet flygtede gerningsmanden ifølge politiet til fods ad Jernbanegade.

Vicepolitiinspektør Henrik Justesen udtalte tidligere i eftermiddags, at det formodede drabsvåben - en kniv - var blevet fundet i nærheden af gerningsstedet.

Teknikere har eftermiddagen igennem sikret spor på Klosterplads, og derefter vil en retsmediciner gå i gang med sine undersøgelser.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress