Af - 19/06-15 22:18; Opdateret: 20/06-15 15:56

TOP 10: De mest populære og upopulære politikereTOP 10: De mest populære og upopulære politikere

De personlige stemmer er talt op, og det er ikke overraskende Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl, der løber af med sejeren.

Bildstrecke im Grossformat »

Personlige stemmer har hele dagen afgjort en lang række politikeres fremtid. Flere kendte politikere må nu forlade Folketinget, fordi de ikke har fået nok stemmer til at sikre sig et mandat, mens andre har fået så mange personlige stemmer, at de trækker ekstra mandater i kredsen.

Ikke overraskende er det eksempelvis Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der har scoret det højeste antal personlige stemmer ved dette valg.

LÆS OGSÅ: Søren Gade bliver topscorer i Nordjylland

LÆS OGSÅ: DF var 91 stemmer fra at snuppe V-mandat på Bornholm

Med 57.371 kryds ud for Kristian Thulesen Dahl mere end fordobler partiformanden sine personlige stemmer i forhold til valget i 2011.

Men også afgående statsminister og formand for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt fik en markant personlig opbakning.

Med 42.412 personlige stemmer ligger hun nummer to på listen efterfulgt af Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen.

Top 10 i toppen

1. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti 57.371 (27.393 stemmer i 2011)

2. Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokratiet, 42.412 (33.564 stemmer i 2011)

3. Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, 40.725 (47.002 stemmer i 2011)

4. Lars Løkke Rasmussen, Venstre, 33.393 (56.286 stemmer i 2011)

5. Søren Gade, Venstre, 28.916 (23.993 stemmer i 2007)

6. Pia Kjærsgaard , Dansk Folkeparti, 26.583 (46.131 stemmer i 2011)

7. Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, 24.486 (21.847 stemmer i 2011)

8. Nicolai Wammen, Socialdemokratiet, 21.152 (32.119 stemmer i 2011)

9. Anders Samuelsen, Liberal Alliance, 20.565 (11.805 stemmer i 2011)

10. Uffe Elbæk, Alternativet 18.796 (2.373 stemmer for de Radikale i 2011)


LÆS OGSÅ: 937 stemmer: Yahya Hassan kommer ikke i Folketinget

I den anden ende af skalaen er der kandidater, som måske lige knap har kunnet hale stemmerne fra familien hjem.

Med kun 14 stemmer er Jan Elkjær, som ikke er tilknyttet noget parti, valgets absolutte bundskraber skarpt forfulgt af Peter Kaas-Claesson fra De Konservative.


Top 10 på bunden

1. Jan Elkjær, Uden for partierne, 14 stemmer.

2. Peter Kaas-Claesson, Konservative, 20 stemmer.

3. Bent A. Jespersen, Uden for partierne, 25 stemmer.

4. Simon Lavdal-Petersen, Kristendemokraterne, 26 stemmer.

5. Lilian Vigtoft Jessen, Kristendemokraterne, 27 stemmer.

6. Kim B. Laursen, Kristendemokraterne, 30 stemmer.

7. Jacob Hellwing, Kristendemokraterne, 30 stemmer.

8. Lasse Rasmussen, Kristendemokraterne, 30 stemmer.

9. Gert Svendsen, Kristendemokraterne, 33 stemmer.

10. Gert Lassen, Uden for partierne, 34 stemmer.

LÆS OGSÅ: Her er stemmeslugerne fra sidste valg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress