Af David Andersen - 17/05-15 13:25

Jæger melder sig selv til politiet: Havde nær skudt bilistJæger melder sig selv til politiet: Havde nær skudt bilist

Efterlyst jæger, som var tæt på at ramme bilist med sin jagtriffel, har meldt sig selv til politiet.

storybild

En 69-årig mand fra Langeland, som nær havde skudt en bilist med sin jagtriffel under bukkejagt lørdag aften, har meldt sig selv til Fyns Politi.

Søndag formiddag ringede manden til politiet, som dermed kunne stoppe eftersøgningen efter ham, oplyser politiet.

LÆS OGSÅ: Bukkejagt på Langeland gik galt: Jæger skød bil

Manden var på bukkejagt og affyrede et skud med sin jagtriffel, som kun var 30 centimeter fra at ramme en 36-årig mand, der kom kørende på Lohalsvej på Langeland lørdag aften kort før klokken 22.

Kuglen gik igennem sideruden cirka 30 centimeter foran manden og landede i instrumentbrættet.

Den 69-årige mand gik hen til den 36-årige for at se, hvad der var sket, men var herefter forsvundet uden at give sig til kende. Han har forklaret politiet, at det skyldes, at han var blevet chokeret over uheldet.

Der venter nu et retligt efterspil, oplyser politiet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress