Af - 18/01-16 14:34

Reklamebureau politianmeldt for sangerindes reklamerReklamebureau politianmeldt for sangerindes reklamer

Det var ikke i orden, da sangerinde talte varmt for tandpasta på Instagram. Forbrugerombudsmanden er klar med politianmeldelse for skjult reklame.

Bildstrecke im Grossformat »

Syv Instagram-opslag fra 2014 vedrørende tandpasta på en sangerindes Instagram-profil betyder nu, at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt tandpastaproducent Unilever og mediebureau MemeCph for skjult reklame.

Det meddeler Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

De syv opslag blev lagt på sangerindens Instagramprofil i perioden 20. januar 2014 til den 2. juni 2014. Opslagene var markeret med hashtagget #Pepsodent, og Pepsodents egen Instagram-profil kommenterede opslagede og likede opslagene, skriver Forbrugerombudsmanden.

Men det var ikke klart for læserne, at der var tale om reklame - også selv om opslagene var markeret med hashtagget #Pepsodent, vurderer Forbrugerombudsmanden.

Sangerinden og hendes agent er dog ikke blevet politianmeldt. Men hun er blevet gjort opmærksom på, at man som blogger kan blive straffet for skjult reklame.

Forbrugerombudsmanden har nu politianmeldt Unilever for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod skjult reklame. Det samme gælder for mediebureauet MemeCph, der stod for kontakten mellem Unilever og sangerinden om opslagene på Instagram.

Forbrugerombudsmanden skriver, at sagen blev taget op efter omtale i et landsdækkende dagblad 30. april 2014.

Den dag skrev metroxpress om sangerinden Szhirleys reklamer for Pepsodent på Instagram. Dengang ønskede sangerinden og hendes manager ikke at udtale sig.

Kreativ direktør Jesper Bräune fra bureauet InMind udtalte sig dengang i sagen:

- Vi valgte at bruge Szhirley som talsperson for Pepsodent, fordi hun passer rigtig godt til de målgrupper, vi ville ramme. Hun er rigtig sød og dygtig, og så har hun selvfølgelig mange, der følger hende på Instagram, lød det fra Jesper Bräune.

Han mente dengang, at Instagram-følgerne godt kan gennemskue, at tandpasta-omtalen er reklame.

- Nej, der står jo ikke på billedet, at det er en annonce. Men når hun oplyser, at hun får det gratis og skal teste, om det virker, er folk jo ikke dummere, end at de godt kan regne ud, at hun ikke er gået ned for at købe produkterne selv i supermarkedet, sagde han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress