Af Marc Nicholas Thygesen - 19/05-15 15:12; Opdateret: 19/05-15 22:49

Folkemødet på Bornholm: Danskernes Parti afholder paneldiskussionFolkemødet på Bornholm: Danskernes Parti afholder paneldiskussion

Folkemødet på Bornholm har givet tilladelse til, at Danskernes Parti kan afholde paneldiskussion med blandt andre Gyldent Daggry.

storybild

Folkemødet på Bornholm har givet tilladelse til, at Danskernes Parti, med formand Daniel Carlsen, kan afholde paneldiskussion. (Billede: Polfoto/FREDERIKSEN OLE)

Folkemødet på Bornholm har givet officiel tilladelse til, at Danskernes Parti kan afholde paneldiskussion med blandt andre Gyldent Daggry om mindre end en måned.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten: Vi drukner hadske ytringer på Folkemødet

Men det ændrer ikke ved de sikkerhedsforanstaltninger, som Bornholms Politi har lagt i støbeskeen til Folkemødet.

LÆS OGSÅ: SF: Folkemødet kan blive ubehageligt for danske muslimer

Politiet har nemlig hele tiden kalkuleret, at det kunne blive besøgt af meget kontroversielle gæster.

- I forvejen har vi taget højde for de scenarier, vi kan forestille os, og herunder havde vi i forvejen taget højde for, at der kunne komme sådan nogle typer, siger Bornholms Politis kommunikationsansvarlige for folkemødet, Mikael Schollert.

LÆS OGSÅ: Borgmester holder folkemøde-dør åben for Gyldent Daggry

Ifølge ham har det derfor hele tiden været planlagt, at Folkemødet har et opskruet sikkerhedsberedskab:

- Vores sikkerhed er i forvejen skruet op, fordi Danmark er i forhøjet beredskab på grund af hændelserne i København, Belgien og Paris osv.

- Det gør jo, at vi allerede er i et niveau, hvor det ikke bliver noget ekstra, vi skal foretage os, fordi der kommer ekstra gæster til, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress