20/01-16 19:45

Sigtelse: Forældre tævede børn med cricketbat og kostSigtelse: Forældre tævede børn med cricketbat og kost

Forældrepar fra København er blevet sigtet efter den grove voldsparagraf mod deres tre børn.

storybild

(Billede: Lehmann Martin)

Et forældrepar er onsdag blevet sigtet for at have mishandlet parrets tre børn over en femårig periode i en lejlighed i København.

Det er onsdag kommet frem under et grundlovsforhør i København.

LÆS OGSÅ: 16-årig pige vidste ikke hun var gravid: Fødte på toilettet

Forældrene skulle ifølge sigtelsen blandt andet have brugt sine bare næver, et par sko og et cricketbat til at slå børnene.

Begge nægter sig skyldige over for den grove voldssigtelse.

LÆS OGSÅ: Fire skoleelever meldt til politiet: Overfaldt lærer med snebolde

Mishandlingen skulle være foregået i perioden 2011 til 15. januar 2016, og parret har ifølge sigtelsen adskillige gange og i perioder dagligt tildelt de to døtre på otte og 12 år samt sønnen på 11 slag i ansigtet og på kroppen med flad og knyttet hånd.

Den ældste datter blev slået med et cricketbat over knæene, der skabte blødninger. Derudover fik hun også trukket en pude over hovedet, så hun fik åndedrætsbesvær og så dobbelt.

LÆS OGSÅ: Her er verdens bedste land: Se hvor Danmark ligger på listen

Slemt gik det også ud over drengen. Ifølge sigtelsen blev sønnen adskillige gange slået med et kosteskaft med blodudtrædninger til følge.

I flere tilfælde er børnene også blevet slået med sko.

Faren er 40 år, mens moren er 37 år gammel.


LÆS OGSÅ: EU-Domstolens rådgiver underkender dansk udlændingelov

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress