Af Ritzau - 18/11-16 13:36

Sidste møde er i gang: Blå partier er meget, meget tæt på finanslovsaftaleSidste møde er i gang: Blå partier er meget, meget tæt på finanslovsaftale

De fire blå partier har fredag indledt det, der ser ud til at blive sidste møde, før finansloven er på plads.

En aftale om næste års finanslov er "meget, meget tæt på".

Ordene er Søren Pape Poulsens, og på vej ind til et møde i Finansministeriet fortæller den konservative partiformand, at de fire borgerlige partier blot skal "kigge hinanden i øjnene" nu.

Forventningen er, at regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative fredag eftermiddag kommer ud fra mødet og præsenterer en færdig aftale.

Men der er ikke indgået en aftale endnu, påpeger LA-lederen Anders Samuelsen. Han understreger på vej ind til mødet, at han håber, at aftalen vil sænke registreringsafgiften.

- Det er med registreringsafgiften, som Løkke siger, at det er med elefanter. Man spiser den en bid af gangen.

Søren Pape Poulsen siger, at aftalen forhåbentlig indeholder en fastfrysning af grundskylden:

- Det håber jeg. Det vil skabe tryghed i familierne, siger Søren Pape Poulsen.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl siger til muligheden for en trekløverregering:

- Jeg koncentrerer mig om at lave finanslov.

- Vi har igennem månedsvis diskuteret, om det overhovedet er realistisk at komme så langt. Siden regeringen på vores opfordring delte forhandlingerne om er der kommet skred i det. Nu håber jeg, at vi kan indgå en aftale.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress