05/04-16 08:56; Opdateret: 05/04-16 09:17

Her får du flest penge for en brugt iPhoneHer får du flest penge for en brugt iPhone

Apple tilbyder at købe din brugte mobiltelefon, men du kan tjene op til 2000 kroner mere ved at sælge den selv.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du køber en brugt telefon, så husk at du kan gøre den hurtigere!

Hvis du vil sælge din gamle iPhone til fordel for en nyere model, risikerer du at snyde dig selv for mange hundrede kroner ved at bruge Apples byt-til-nyt tilbud, som for nylig er kommet til Danmark.

Apple tilbyder, at du gratis kan sende din aflagte iPhone til dem med posten, og til gengæld får du et gavekort til Apples onlinebutik på det beløb, som it-giganten vurderer, at telefonen er værd. Størrelsen på gavekortet afhænger af, hvilken stand telefonen er i.

LÆS OGSÅ: Stor guide: Her får du de mest populære mobiltelefoner billigst

Ritzau Fokus har testet, hvad Apple tilbyder for en iPhone 6 og iPhone 5s.

For en iPhone 6 med 16 GB plads fra 2015 kan du få 1690 kroner, hvis telefonen ikke fejler noget ud over almindelige brugsridser.

For en iPhone 5s fra 2014 med 16 GB plads, som ikke fejler noget, kan du få et gavekort på 780 kroner til at købe nye Apple produkter for.

Men det er et meget lavere beløb, end hvad andre opkøbere tilbyder.

Hos det danske firma Blue City, som opkøber brugt elektronik, kan man få omkring 2400 kroner i hånden for en 16 GB iPhone 6, hvis den ikke fejler noget ud over almindelig brug. Det er 700 kroner mere end hos Apple.

For en 16 GB iPhone 5s kan man få omkring 1050 kroner hos Blue City. Det er 270 kroner mere end hos Apple.

LÆS OGSÅ: iPhone-crash: Du må ikke klikke på dette link

Priserne hos Blue City kan svinge i de enkelte butikker. Til gengæld lover de at give dig den bedste pris i forhold til andre opkøbere.

- Kunderne kan altid få prisgaranti, hvis de har fundet en bedre opkøbspris fra andre firmaer på nettet, siger Søren Heilmann, administrerende direktør hos Blue City.

På Den Blå Avis er der endnu flere penge at hente for en brugt iPhone.

En 16 GB iPhone 6 sælges på nuværende tidspunkt for mellem 3500 kroner og 4000 kroner over hele landet. Du kan altså tjene op til 2000 kroner mere ved at sælge din brugte mobiltelefon selv i stedet for at aflevere den til Apple.

En iPhone 5s sælges på Den Blå Avis for mellem 2000 og 2500 kroner over hele landet. Det er op til 1700 kroner mere, end hvad Apple tilbyder.

LÆS OGSÅ: Din iPhone får ny funktion, der hjælper dig med at sove

Når Apple og andre mobilforhandlere alligevel prøver at få dig til at sælge din aflagte mobil til dem, handler det om at fastholde dig som kunde, forklarer Søren Askegaard, ekspert i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet.

Og særligt de unge kan være i målgruppen for byt-til-nyt-konceptet.

- Der er status i at have den nyeste mobiltelefon. Ny teknologi er næsten blevet vigtigere end modetøj, men det kan være besværligt for unge mennesker at skaffe flere tusinde kroner hver gang, der kommer en ny model. Så når firmaerne siger til køberne, at de kan se en værdi i den gamle telefon og gerne vil købe den, så er det med til at fastholde kunderne og opretholde en "fornyelsescyklus", som måske får kunderne til at skifte mobilen ud hvert andet år i stedet for hvert tredje, siger Søren Askegaard.

Og det kan være belejligt at gøre brug af byt-til-nyt-konceptet, hvis man ikke går op i at få den højeste pris.

- Nogen synes, det er besværligt at sælge den gamle mobiltelefon selv. Man skal skrive annoncer, være tilgængelig for købere, der prutter om prisen, og hvad er telefonen egentlig værd? Så er det nemmere at aflevere telefonen i butikken. Det er ligesom at købe færdigretter. Man sparer tid og besvær, siger Søren Askegaard.

Men ligesom med al anden markedsføring, er byt-til-nyt-konceptet et klart forsøg på at forføre forbrugerne, som man skal forholde sig kritisk til, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: LISTE: 9 ting du fejlagtigt tror at Apple har opfundet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress