Af - 24/08-15 14:00

Ekspert om Støjbergs mobbe-støtte: Det hjælper ikke at skælde udEkspert om Støjbergs mobbe-støtte: Det hjælper ikke at skælde ud

Inger Støjberg støtter mobbeoffer med et opslag på Facebook, men det hjælper ikke nødvendigvis med at stoppe mobningen, vurderer ekspert.

Bildstrecke im Grossformat »

- Nu må det simpelthen stoppe! Malou Christensen er igennem en meget lang periode blevet mobbet på især de sociale medier, sådan indleder minister for udlændinge, integration og bolig Inger Støjberg (V) en opdatering på Facebook sammen med et screenshot af en Instagram, der har til formål at mobbe den unge kvinde yderligere.

Instagram-profilen hedder MALOU_ER_EN_KAELING - og er rettet mod 22-årige Malou Christensen, der i weekenden oplevede flere profiler på de sociale medier, der skriver hadefulde beskeder mod hende.

LÆS OGSÅ: Kontroversiel forskning: Bøller skal belønnes - ikke straffes

Inger Støjberg skriver i sin opdatering, at hun opfordrer alle Malous mobbere til, at de i stedet skal sende deres beskeder til hende, hvis de tør.

Men sådan et opslag kan gå 'begge veje' forklarer seniorrådgiver i Red Barnet Jon Lange, som har beskæftiget sig med mobning i 15 år.

- Opslaget kan for nogle virke provokerende, og få mobningen til at eskalere og blive grovere i mælet, men til gengæld får det andre til at tænke sig ekstra godt - så de ikke griber til mobning.

Nu må det simpelthen stoppe! Malou Christensen er igennem en meget lang periode blevet mobbet på især de sociale...

Posted by Inger Støjberg on Sunday, August 23, 2015

Jon Lange pointerer, at det selvfølgelig er godt at få fokus på mobning, men at skæld ud ikke er vejen frem.

- Det er godt at råbe op, når der opstår mobning, så der kommer fokus på det som samfundsproblem. Men man skal passe på ikke at skælde ud, for det virker ikke på mobberne. Inger Støjberg skælder måske lidt for meget ud i opslaget. I stedet kunne man give nogle redskaber til, hvordan man håndterer mobningen, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: De kaldte hende 'baconlæber' – men se hende bare nu

Malou Christensen er selv glad for opbakningen fra ministeren:

- Jeg synes det er rart, at hun tager det op - så folk ved at der sker sådan noget her på de sociale medier, siger hun til metroxpress.

Malou Christensen har i flere år oplevet at få mange onde beskeder og er blevet kaldt mange hadefulde ting. Derfor kæmper hun sammen med sin mor for at få en mobbelov indført i Danmark. Hun kontaktede derfor i begyndelsen af året Inger Støjberg for at få mobning på dagsordenen.

LÆS OGSÅ: Stop mobning: Rørende opbakning til 12-årige Rikke

LÆS OGSÅ: Voldsom mobning af 12-årig: 'Jeg finder dig og stikker dig i maven'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress