Af Nanna Steen Sjoerslev - 08/09-15 08:36

SAS forbedrer sommerindtjeningen med 30 procentSAS forbedrer sommerindtjeningen med 30 procent

SAS kommer ud af tredje kvartal med et overskud før skat på næsten en milliard svenske kroner.

storybild

(Billede: Polfoto)

Sommeren har været god for det skandinaviske flyselskab SAS, der tirsdag har aflagt regnskab for tredje kvartal i det forskudte regnskabsår 2014/2015.

Selskabet opnåede i perioden fra maj til og med juli et resultat før skat og engangsposter på 996 millioner svenske kroner (cirka 789 millioner danske kroner). Det er 237 millioner svenske kroner bedre, end man opnåede i samme periode sidste år.

LÆS OGSÅ: SAS vil give dig dette gratis - hvis du vil hjælpe flygtninge

Administrerende direktør Rickard Gustafsson noterer sig, at SAS ikke alene er lykkedes med at øge omsætningen, men også med at effektivisere på en række områder.

Det har været med til at øge resultatet med 30 procent.

- Vi ser stor efterspørgsel blandt vore hyppige rejsende på rejser til USA og i 2016 udvider vi med tre nye ruter - Los Angeles fra Stockholm, Miami fra Oslo og Miami fra København, hedder det i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Medie: Tidligere SAS-ansat sigtes i Se og Hør-sagen

Forventningerne til det samlede regnskabsår er uventede og går på at skabe overskud før skat og ekstraordinære poster.

I de tre første kvartaler ligger selskabet dog til et underskud på 164 millioner svenske kroner på den konto.

LÆS OGSÅ: SAS dropper bagagen: Så meget kan du spare på billetten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress