Af - 24/02-16 19:19

14-årige Lærke bad folk om ikke at dele nøgenbillede: Ny video truer hende med hacking14-årige Lærke bad folk om ikke at dele nøgenbillede: Ny video truer hende med hacking

En dansk ekspert vurderer, at bagmændene bag hacker-side selv kan ende med at blive ofre for hackergruppen Anonymous.

Her ses 14-årige Lærke Bodilsen bøn om at lade være med at dele nøgenbilleder af hende. Se den nye advarselsvideo i teksten nedenfor. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

To nye anonyme videoer advarer 14-årige Lærke Bodilsen imod at stå frem i medierne, ellers truer de med hackergruppen Anonymous.

Advarselsvideoerne er dukket op i en nyoprettet Facebook-gruppe, der er prydet af en kendt tegneseriefigur, og blev delt mandag aften. Gruppen har tiltrukket over 5.500 likes på få dage.

I slutningen af videoerne finder man 'We are Anonymous. We are Legion. We do not forgive. We do not forget. Expect us.'

En dansk ekspert vurderer dog, at videoerne kan give bagslag.

De seneste dage har den 14-årige Lærke Bodilsen fra Aarhus-området stået frem i flere medier, hvor hun og forældrene har tigget internettet om at lade være med at dele billedet af den afklædte teenager.

LÆS OGSÅ: Mor til 14-årige Lærke: - Politiet kan ikke hjælpe os i sag om nøgenfotos

Billederne har igennem måneder konstant dukket op på Facebook, Instagram eller i folks 'My Story' på Snapchat.

- Jeg aner ikke, hvordan jeg skal stoppe det. Det er umuligt. I starten sendte jeg alt videre til politiet, men de har nu sagt, at de ikke kan gøre noget ved det. Jeg føler mig magtesløs, sagde Jane Bodilsen, der er mor til 14-årige Lærke, til metroxpress tidligere på ugen.

Metroxpress har igennem et døgn forsøgt at komme i kontakt med moren, men det er endnu ikke lykkedes.

Den ene af videoerne viser tidligere billeder af Lærke, som hun blandt andet har uploadet til ungdomsmediet Ask. Her spørger hun blandt andet til ting, der handler om sex. Der er ingen nøgenbilleder i videoen, men nogle billeder og videoer hinter i den retning.

Flere kommentarer på historierne beskylder den unge teenager for at være ude efter opmærksomhed, og det er da også hovedbudskabet i videoen, der er blevet lagt op i gruppen.

- Det er netop hvad vi prøver at sætte fokus på, man skal passe på med hvad man deler på nettet og huske kun at dele den information man ønsker skal være tilgængelig for offentligheden. Vi håber dette vil inspirerer folk til at tænke sig om, skriver en talsmand for gruppen til metroxpress igennem Facebook.

Folkene bag gruppen vil ikke stå frem med deres identitet.

Bagmændene mener ikke, at de danske netmedier har fremstillet sagen korrekt, og advarer den 14-årige Lærke Bodilsen mod at udtale sig yderligere i det hele taget.

Ellers vil der ifølge videomagernes klip blive sendt en begæring til den internationale gren af Anonymous om at hacke teenagepigens konti på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: 14-årige Lærke: - Stop med at dele nøgenfotos af mig

Lars Konzack, der er lektor ved det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet i Aalborg, mener ikke, at det hele sagen lyder som noget den internationale gruppe af hacker-aktivisterne ville beskæftige sig med.

Den danske lektor vurderer, at der er to muligheder, når det kommer til videoens bagmænd.

- Enten er det nogle, der synes, det er sjovt at lave en video og bruge Anonymous-navnet - eller også er det en lille danske fringe-gruppe, der føler sig som en del af Anonymous, vurderer lektor Lars Konzack overfor metroxpress.

LÆS OGSÅ: Anonymous i stort angreb på IS

Han tvivler på, at en 14-årig piges nøgenbilleder, og eventuelle håb på opmærksomhed, er noget, der vil kunne aktivere den internationale del af hackerorganisationen. Tvært imod ser han det som en reel mulighed, at den del af Anonymous, der nidkært bekæmper børneporno, måske vil slå ned folk, der bruger organisationens navn til andet end at bekæmpe det.

- Det er ikke udelukket, at den slags vil få konsekvenser siger lektoren til metroxpress.

Noget kunne da også tyde på, at folkene bag den anonyme Facebook-side, måske ikke alligevel er så tæt knyttet til hackergruppen alligevel. I hvert fald ikke hacktivist-udgaven.

Bagmændene bag videoen skriver selv følgende om tilknytningen til Anonymous, men får en del kritik i kommentarerne fra folk, der ikke mener, at det ikke har noget med Anonymous-sagen at gøre, at køre det, som mange opfatter som en hetz på en 14-årig pige, der allerede er blevet krænket online.

Der er flere, der giver deres mishag ved til kende ved, at man hænger en 14-årig pige ud for hendes færden på internettet. Kommentarfelterne vidner om en del sympati for den unge pige.

LÆS OGSÅ: Anonymous truer Ku Klux Klan med kæmpeafsløring

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress