Af - 18/06-15 17:30

I aften serverer Finn 5.000 stykker stegt flæskI aften serverer Finn 5.000 stykker stegt flæsk

Københavns ikoniske restaurant Rio Bravo har i dag ekstra travlt med at lange tallerkner med Danmarks nationalret over disken. 150 kilo flæsk steger vi alene i aften, siger tjeneren Finn.

storybild

Finn har arbejdet på gulvet i Rio Bravo i København i 35 år, så han er mere end klar til de mere end 150 gæster, der i aften på valgdagen besøger restauranten. (Billede: MX)

- Det er fandeme første gang, jeg har været så tæt på en betjent uden at være i håndjern.

Ordne bliver efterfulgt at et sprødt grin og kommer fra en af kokkene på Rio Bravo, som på vej mod køkkenet gennem baren spotter de to betjente, der pænt står og venter på deres take away valgflæsk til Station City.

- Ja, vi har 50 gange take away og 150 siddende gæster i aften. Det er hårdt arbejde i dag, siger Finn, der har arbejdet på gulvet i Rio Bravo de sidste 35 år. I aften - på valgdagen - serverer de 150 kilo flæsk. Omregnet til stykker er det rundt regnet 4.950.

LÆS OGSÅ: Partierne tog imod nye danskere med selfies og flæsk



Lige nu - klokken 16.30 - er det stilhed før storm, og Finn har tid til en snak med metroxpress i baren. Først omkring kl. 17.30 begynder folk med hang til håndholdt valgflæsk at indfinde sig. Herefter har Finn ikke to minutter til noget andet end at servere og servicere.

- Der er stort set ikke et bord ledigt. Vi tager i hvert fald ikke flere reservationer, og den sidste vi har kommer klokken 04.00 i nat, fortæller han.

På et af Rio Bravos mange reserverede borde i aften vil der sidde en fremtrædende blå politiker. Hvem det er, vil Finn dog ikke ud med. Han kan blot sige, at der er tale om en af de 'tunge drenge':

- Det hører til privatlivets fred, at man kan gå ud at spise i fred og ro, så det kan jeg ikke gå ud med. Men jeg kan sige, at han er en meget kendt mand, og at han har været meget i vælten under valgkampen, lyder det fra Finn.

LÆS OGSÅ: Stegt flæsk bliver revet væk efter kåring

LÆS OGSÅ: Flæskekrigen fortsætter! Pia K: Du er en tosset kælling, Plum

På et andet af de 50+ borde i restauranten sidder en gruppe studerende fra RUC. De er ude for at fejre demokratiet og en veloverstået eksamen. Og allerede før eksamen var der i gruppen konsensus om, hvad der skulle på tallerknerne efter strabadserne.

- Vi blev ret hurtige enige om, at den stod på flæsk her til aften, siger 23-årige Sebastian Jacobsen, inden de løfter glasset i et fællesskål og nærmest simultant udbryder: rød front.

Fra nederste venstre hjørne: Sebastian, Maria Louise, Patrick, Jonatan og Martin.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress