Af - 14/01-16 21:07; Opdateret: 14/01-16 21:56

Unge kvinder blev udsat for asyl-krænkelser: De rager på osUnge kvinder blev udsat for asyl-krænkelser: De rager på os

Endnu en jysk provinsby melder sig nu i koret om krænkelser af byens unge kvinder begået af asylansøgere.

Bildstrecke im Grossformat »

Flere af de unge kvinder, som metroxpress mødte på gaden i Holstebro, kunne nikke genkendene til dørmændenes og diskoteksejeres opråb om flere krænkende asylansøgere i det danske natteliv.

Som metroxpress i dag kan fortælle, melder dørmænd rundt om i landet om stigende problemer med asylansøgere, der krænker unge kvinder i nattelivet. En diskotekstejer i Holstebro beretter eksempelvis, hvordan asylansøgere kommer i flokke fra det lokale asylcenter og chikanerer unge kvinder i nattelivet.

LÆS OGSÅ: Ekspert om krænkende asylansøgere: De har et helt andet kvindesyn

Metroxpress har været på gaden i Holstebro for at høre byens unge kvinder, hvordan de oplever problemet

En af dem, vi møder, er 20-årige Stinne Tovborg.

- Når man står på dansegulvet, kan de komme i grupper på fire til fem stykker og være meget pågående og rage på en. De tager os på numsen og er generelt bare meget pågående. Det er ubehageligt, siger hun og forklarer, at hun senere har fået bekræftet, at de var asylansøgere.

- Jeg synes, det er blevet meget værre bare det seneste halve år, efter asylcenteret er åbnet. Og jeg er på ingen måde racistisk eller noget, men det er jo asylansøgere, der er der store problem. For selvom der også er danske drenge, der kan finde på det, er det, som om der her er en anden respekt for én, når man siger fra, siger hun.

LÆS OGSÅ: Politi skærper patruljering efter kvindechikane

På trods af gramseriet har hun - ligesom mange andre kvinder - ikke anmeldt det.

- Det er måske blevet normen, og så gør man ikke rigtig noget ved det. Man tænker jo nok, at det kan være ens egen skyld, når man står og danser i en meget kort kjole.

På gågaden i Holstebro kan også 17-årige Iben Lauritsen genkende asyl-problematikken.

- Jeg kan godt genkende det med, at de kommer i flokke og ikke vil gå væk, men jeg har ikke personligt selv oplevet at blive taget på. Jeg kan måske også være meget bestemt i at sige fra. Men jeg synes da, det er irriterende, at det er blevet sådan.

19-årige Anika Lundberg forklarer, at hun flere gange er blevet fysisk forulempet.

- Man bliver taget på, og de kan finde på at klaske en i numsen. Det er også danske drenge, der gør det, men slet ikke lige så meget, som de udenlandske drenge, som er mest frembrusende. Jeg synes, det er lidt skræmmende, at det er blevet sådan.

Har du anmeldt det?
- Nej. Man gør ikke noget ved det. Måske fordi man er lidt bange for, at det så bare bliver værre.

LÆS OGSÅ: Dørmænd: Flere asylansøgere krænker i nattelivet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress