Af - 05/08-16 09:56

Dansk Folkeparti vil skære en fjerdedel af DR's budgetDansk Folkeparti vil skære en fjerdedel af DR's budget

P7 skal skrottes, P3 skal i udbud, DR3 skal ligge på nettet, og Ramasjang og Ultra skal slås sammen til én kanal, hvis man spørger Dansk Folkeparti.

storybild

(Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

- DR skal koncentrere sig om public service - underholdning kan man få andre steder. Derfor er det både nødvendigt og rimeligt at skære DRs budget med 25 procent, så vi kan sikre et mangfoldigt mediebillede, og pengene kan bruges andre steder.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup, der, sammen med kollegaerne Alex Ahrendtsen og Morten Marinus, har skrevet en kronik i Berlingske, hvor overskrift - og budskab - lyder:

"Skær DR ned med 25 procent."

Forslaget lyder, at P7 skal skrottes, at P3 skal i udbud, at DR3 skal ligge på nettet, og at børnekanalerne Ramasjang og Ultra skal slås sammen til én kanal.

LÆS OGSÅ: DR kommer ud af 2015 med millionunderskud

Kritikken går blandt andet på, at P3 spiller for meget engelsk musik og at DR3 sender for mange udenlandske serier. Programmer, som de kommercielle kanaler ligeså vel kan sende.

Derudover finder de tre folketingspolitikere det problematisk, at DR's generaldirektør i 2014 havde en lønindkomst på 3,7 millioner kroner årligt inklusive pension, mens landets statsminister til sammenligning får 1,5 millioner.

LÆS OGSÅ: Skatteminister vil have DR til at udlevere Panama-papirer

LÆS OGSÅ: DF: Kulturministeren må granske råddenskaben i DR

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress