Af - 07/09-15 16:41; Opdateret: 07/09-15 16:56

Najaaraqs voldtægtsmand pjækker fra rettenNajaaraqs voldtægtsmand pjækker fra retten

To gange er 29-årige Najaaraq Kathrines Petersens voldtægtsmand ikke mødt op i retten. Hun vil gerne bryde et tabu om de mange voldtægter blandt grønlændere.

storybild

29-årige Najaaraq Kathrine Petersen blev voldtaget til sin fest sidste år i Aalborg af en 20 år ældre grønlænder, der nu gemmer sig. To gange har han undladt at møde op i retten til voldtægtssagen - en voldtægt han har erkendt. (Billede: Privat)

I over et år har 29-årige Najaaraq Kathrine Petersen ventet på retssagen mod hendes voldtægtsmand, der har erkendt voldtægten.

- Så vidt jeg ved er han i Nuuk. To gange har sagen skullet for retten, men han er ikke mødt og politiet har ikke kunnet finde ham, siger Najaaraq Kathrine Petersen, der er født på Grønland, men bor i Aalborg.

Han pjækker simpelthen for retten - og når politiet møder op for at arrestere ham på sin privatadresse i Grønlands hovedstad Nuuk er han ikke til stede.

I forhold til befolkningstallet er der 39 voldtægter i Grønland for hver politianmeldt i Danmark. “Voldsomme tilstande,” siger ph.d.-studerende. Især er det et stort problem i bygder.

LÆS OGSÅ: Voldtægtssager droppes langt oftere i København

Resultatet er at Najaaraq ikke kan få afsluttet sagen og komme videre med sit liv.

Voldtægten, som han har erkendt, skete til en fest i Aalborg sidste år, hvor hun blev træt og lånte gæsteværelset. En 20 år ældre grønlænder havde lukket sig ind til hende, da han skulle hjem.

- Jeg blev vækket af, at han var i gang med at voldtage mig. Jeg råbte og skreg - og så stoppede han. Samlede sine bukser og underbukser op og løb, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kæmpe forskel: Ti gange så mange anmeldte voldtægter i Sverige

Få dage efter blev han taget ved flyveren til Grønland. Dagen efter blev han løsladt - siden har han været væk hver gang politiet dukkede op.

Uacceptabelt mener Najaaraq, der gerne vil bryde tabuet om voldtægter blandt grønlændere.

LÆS OGSÅ: En ud af 60 voldtægter fører til dom

- Jeg kender virkelig mange piger på Grønland, der er blevet enten voldtaget eller sexmisbrugt. Det er forfærdeligt, at det er så almindeligt.

LÆS OGSÅ: Pinds ministermission: Voldtægt skal straffes hårdere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress